Marlene Lindbjerg Jakobsen fremlagde følgende beretning for dameafdelingen for 2015 ved generalforsamlingen:

Træning startede op tidligt i Januar. En del løbeture var på programmet, med henblik på god grundform og forberedelse til Irlandsturen. ”Atletisk klar” som Ludvig siger.

Ved Kinsale sevens, nåede vi til kvartfinalerne, hvilket er et supergodt resultat. Vi havde en god og sjov tur. En vild oplevelse at deltage i en så stor ”international” turnering- Med så mange mennesker hjemme fra Speed.

Vi vandt DM-titlen som kom hjem til Tårnby. Efter en lidt dårlig start kom vi stærkt tilbage i kampen om guldet, og endte faktisk med at vinde 5 ud 8 stævner.
Et samlet resultat på 90 point, 27 kampe spillet, hvoraf de 24 kampe er vundet i den hjemlige liga.

Vi havde 4 piger på landsholdet, som spillede et flot EM. Gruppen blev vundet og OL-kvalifikation var pludselig en mulighed. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen. Vi håber på endnu flere spillere fra Speed, i den rød-hvide trøje i 2016.

Mille fik prisen som året kvindelige-speed-spiller… Vel fortjent, og Emilie Norvang blev årets talent. Emilie har desværre valgt at flytte hjem til England. Hun vil blive savnet.

Vi har i 2015 haft danske, engelske, franske og russiske spillere på holdet… Tænk engang – vores klub kan tiltrække så bred en vifte af spillere… Hvad mon vi kan drive det til i år?
Vi har lagt krop til meget- Også nye spillere….

Tillykke til Barike som blev mor til en lille pige i slutningen af 2014, og gravid med en dreng i 2015. Og Tillykke til Ida som i 2015 blev mor til en skøn Dreng.

Scandinavian 7’s, blev spillet af et blandet hold fra Speed og CSR. Der blev spillet god og seværdig rugby… Vi fik markeret, at vi var det bedste danske hold, ved at give Frederiksberg en kæmpe røvfuld.
Vi nåede til Bowlfinalen, hvor vi desværre tabte til et hold, som vi tidligere havde vundet over.

Anni har haft et stort skole-rugby projekt, som hun har lagt rigtig meget arbejde i, en stor tak til hende, og alle som hjalp til. Anni er også kommet i DRU’s bestyrelse. Vi er sikre på, at det er med til at sikre kvinderugbys fremtid i Danmark.

Alt i alt en god sæson…. Som efter DM blev kronet med 2 normineringer til titlen som Årets spiller i Danmark til Mille og Marlene – resultatet kommer ved repræsentantskabsmødet.

2016 kan kun blive spændende.
Vi vil gerne sige tak, til alle som har støttet holdet… Holdet ser frem til at vise jer endnu mere god Rugby i år.