Sidste turneringskamp på hjemmebane d. 8 november 2014

I strålende vejr skulle Speed møde sidste års mestre fra Aarhus. Inden da havde vi vundet de ni foregående kampe, og vi var danske mestre. Men holdet ville gøre rent bord og sende Aarhus hjem med et nederlag mere.

Rugbyklubben Speed 52 (12) - Aarhus Rugby Klub 7 (7) 

Kampen startede noget nervøst for begge hold men Speed fik rystet nerverne af først og årets absolutte topscorer Joakim Calmar fik snoet sig fri af Aarhus-markeringerne og fik et forsøg og spark over til 7 - 0 føring. Spillet bølgede frem og tilbage og vores klyngehalf Victor Honou fik løbet sig igennem næsten en hel bane og scorede et forsøg 12 - 0 til Speed. Så kom Aarhus i gang og fik lidt styr på deres spil. De fik spillet sig igennem til en reducering med et forsøg og et spark over til 12 - 7 som også blev halvlegens resultat.

Efter pauseteen kom Speed frem på banen og viste at vi var de sande mestre. Med hurtigt og godt kombinationsspil scorede vi 6 forsøg á 5 point og 5 spark over af  Joakim Calmar, og Aarhus var helt ude af kampen. Topscorer blev vanen tro Joakim Calmar med 28 point.

Næste opgave bliver ude imod Hamlet Helsingør i pokalturneringen på lørdag d. 15/11. Derefter er landsholdet til Sevens i Dubai hvor Speed har 3-4 mand med.