Forårets sidste superligakamp blev desværre til endnu et nederlag.

Frederiksberg vandt kampen med hele 61-19. Selvom Speed kæmpede rigtigt godt – især i forsvaret – kunne vi ikke dæmme op for det pres Frk lagde på os. De spillede rigtigt godt og formåede at straffe de fejl vi lavede. Derfor blev sejren noget større end den egentligt burde have været. Stebs scorede vores eneste forsøg, efter et godt gennembrud fra Dodji, og Stoffer sparkede med vanlig sikkerhed 4 straffe og 1 conversion. Det var meget svært at skulle finde kampens spiller efter en kamp hvor halvdelen af holdet kandiderede til dette. Valget faldt på Rune, der som sædvanligt gav 100 %, og spillede en noget uvant plads som hooker.

 

Kampen viste endnu engang, at vi er meget sårbare overfor afbud/skader i forwards, især i 1.rækken. Derfor var vi under et stort pres i samtlige klynger, ligesom vi har været i kampene mod Erritsø og CSR. Det er selvfølgelig et stort problem, men hvis vi i efteråret kan fortsætte med at kæmpe, som vi gjorde i kampen mod Frk, så skal der nok komme et par sejre i hus.