Udskriv

Sidste spilledag i kampen om det danske mesterskab i rugby i 2015.

Det var sådan skruet sammen at Speed skulle vinde den sidste kamp på udebane i Aarhus, og at Frederiksberg ikke skulle have point i deres kamp imod Aalborg.

Vi blev underrettet per mobiltelefon hele tiden vedrørende kampen i Aalborg og ved halvleg var resultatet 12 - 6 til Aalborg så det var godt for os, men desværre kunne Aalborg ikke holde denne føring og tabte 37 - 12. Tillykke med guldet til Frederiksberg.

Vi gjorde hvad vi skulle og vandt i Aarhus, endog med bonuspoint.

Aarhus R.K. 12 (5) - R.K.Speed 22 (17)

Speed tog afsted med bus fra klubhuset på Løjtegårdsvej kl. 08.00 om morgenen og var i god tid i Aarhus og blev varmet godt igennem af træner Kaare Frandsen. Vores hold manglede stadig nogle af profilerne der var ude med skader, men vi satte os fra start på kampen med 3 forsøg og et spark over imod Aarhus ene forsøg. I anden halvleg blev kampen mere jævnbyrdig. Vi fik et forsøg mere så bonuspointene var hjemme, og sidst i kampen lykkedes det Aarhus at få et forsøg mere til slutstillingen 22 - 12.

I næste weekend skal herrelandsholdet til Slovenien for at spille en landskamp, Speed stiller med 8 mand på holdet. Det er noget af en udfordring da der samtidig afvikles pokalkvartfinaler, hvor Speed skal til Aalborg.