Først skal der lyde en stor tak for supporten i 2016 fra Rugbyklubben Speed, til alle klubbens medlemmer og supportere. Det er med glæde og stolthed vi kan kigge tilbage på den forgangene sæson. Jo vist blev vi ikke nr. 1 i ligaen som ellers er blevet lidt af en forventning for Amagers gule hær, men det blev året hvor holdet for alvor fik lov til at stå på egne ben. Kaare Frandsen Cheftræner for RK. Speed igennem en menneskealder valgte at sige tak for denne gang. Dette efterladte nogle spørgsmålstegn både i spillertruppen men så sandelig også hos ledelsen, hvad skulle der ske? Hvem skulle tage over? Men det har siden vist sig at, han (Kaare) har formået at bygge et hold op som bliver sværere at stoppe i deres udvikling.

Andre lægemidler er allerede i kliniske forsøg og forventes også at original påtage sig behandlingen af ​​ED.

Efter en lidt kaotisk opstart hvor trænersituationen stadig ikke var løst, blev jobbet dækket på bedst mulig måde, af to spillere. Johannes Mackeprang og Emil Enna hvilket ikke var en optimal løsning, men en nødvendighed. Der manglede simpelthen overblik og struktur på en måde man kun kan opnå med en traditionel trænerrolle. Det var derfor en fornøjelse og glædens dag da Junaire Brown en dag tilbage i marts, bare lige ville nævne at han havde lagt mærke til at der var lidt pres på omkring holdet og hvis han på nogen måde kunne være behjælpelig, stod han til rådighed. Derefter gik det stærkt, da Junaire trådte ud af stillingen som spiller og ind i cheftrænerens rolle. Her dannede han en duo med Johannes, som spillende assistenttræner. Når man kigger tilbage på sæsonen der er gået, kan man se tydelige spor fra det nye trænerteam med en filosofi om gameplan, hvor ingenting blev overladt til tilfældigheder, samt sikker effektivitet og struktur. Ikke at det ikke har været tilfældet før, men det er tydeligt at se at, et sæt friske øjne har været over holdet. Det blev til én sæson for trænerduoen i denne omgang, da Junaire har valgt at træde tilbage for en stund, grundet arbejde/familiære årsager det næste halve år. Johannes vender tilbage som spiller på fuldtid, stadig er han bestyrelsesmedlem og en aktiv del af klubbens seniorafdeling.

På vegne af Rugbyklubben Speed vil vi gerne sige tak for en helhjertet indsats. Året havde ikke været det samme uden jer.

 

Årets spiller

Nick Calmar Nielsen 27 år, Flanker (Hooker)

Har spillet ungdomsrugby hos både CSR og RK. Speed

For Nick er det vigtigste ved Rugby kammeratskabet.

Stor tak til Nick for en fantastisk sæson! Han er kendt blandt holdkammerater og supportere for altid at levere en kæmpemæssig arbejdsindsats, men hans allerstørste signatur-move må være hans tacklinger. 120 kg i fuld galop er ingen sag for The one and only Nick ``Hitman´´ Nielsen.

Endnu en gang tak fordi du vil være en del af Rugbyklubben Speed.

 

Årets 2. holds spiller

Mikkel Bentzen 21 år, Wing

Har spillet rugby siden 2014

Prisen er i år blevet givet til Mikkel for hans sindssygt flotte udvikling. Det er gået rigtig stærkt, specielt for Mikkel vil jeg tro, men så sandeligt også at følge den kometkarriere han har lagt for dagen, samt hans professionelle indstilling iht. sporten. Det har været en fornøjelse. Rugbyerfaring er umiddelbart ikke nogen større post på den unge Speedsters CV, men Mikkel skal ikke række langt ud i sit netværk for at søge viden, med en storebror ved navn Emil Bentzen. Man kan tydelige se ligheder mellem de to brødre, eks. deres høje temperament som ved et knips kan tænde den indre fighter. Ved enkelte tilfælde er det da løbet af med den enkelte af brødrene men lad nu det ligge. Mikkels store udvikling bunder mere i en perfektionistisk tankegang. Intet er godt nok for dette unge talent, og efter han modtager et nederlag på den ene eller den anden måde, reagerer han ved verbal skideballe (til sig selv) hvorefter han instinktivt gentager udfordringen til han syntes det er godt nok. Det må være hans hemmelighed for en lynkarriere.

Vi glæder os til at følge dig i fremtiden.

Årets Talent

Sebastian Hassenkam 21 år, 2. Række (Stolpe)

Har spillet rugby siden 2016 1 sæson

 

2016 skulle blive året hvor vi for første gang mødte Sebastian i Rugbyklubben. Han er gode venner med Mikkel Bentzen, og på denne måde blev han opmærksom på os og vores sport, eller det er ikke helt rigtigt. Sebastian har tidligere spillet amr. fodbold for holdet ved siden af klubben. Her har Sebastian gået og haft en skjult drengedrøm om at komme med i det fine selskab af rigtige mænd. Det må man sige han har formået at blive, da det ikke er småting denne 21-årige mand har formået i år. Tidligt på sæsonen blev Sebastian sat på de første prøver, med spilletid mod nogle af de stærkeste hold Danmark. Han greb alle de chancer han fik, og det kan sagtens være at teknikken ikke helt havde fundet sin plads, men det havde hjertet der var det helt rigtige sted. Han har leveret sublime performances mod modstandere, der både havde fysik og teknik på et helt andet niveau. Med en vilje som er ustoppelig, forlod han fra start, kamp efter kamp med præsentationer hvor folk kun kunne tage sig til hovedet og spørge: Hvem er ham der?  Det blev til en startplads i Pokalfinalen som var højdepunktet i 2016.

Et stort tillykke herfra og vi ses i 2017.

 

Stor tak for indsatsen ved Julefrokostjobbet

16 mand deltog i det job vi blev tilbudt ved PB actions julefrokostevent i B & W hallerne, som foregik over 12 vagter i 4 dage, som alle var fredage og lørdage ;) Vi endte med at besætte samtlige vagter, samt yderligere 4 vagter der blev presset ind, før vi kunne sige tak for denne gang til PB action.

Jeg vil gerne bruge et par linjer på at nævne navnene på drengene som ydede en kæmpe indsats for os alle. Husk dem og sørg for du også tager din tørn. I er mænd af den helt rigtige Speed ånd, og det skal nævnes at det har været en fornøjelse at koordinere denne opgave, da jeg har kunne stole på at den opgave i havde sagt ja til også blev løftet. 1 afbud blev det til, og det var ikke fra en spiller. J Legender!!

De 16 mand er:

Lucas –  Nicklas – Joakim – Emil B – Ruben – Trond – Sebastian -  Mikkel – Johannes – Frederik – Rasmus – Gerard – Brendan – Viktor – Malte – Emil E.

Hvad vi tjente var, 25.600 kr. som ubeskåret går til Jer / os. Tak for indsatsen og håber jeg kan regne med jer igen ved anden lejlighed.

Året der kommer 2017

Opstartsmøde (træningsopstart) 10/1-2017 kl18:00

Præsentation af projekt 5 års plan RK. Speed (Senior)

Ellers traditionelt Spilleropstartsmøde 

Klubdag

Denne dag er en dag hvor vi giver tilbage til Rugbyklubben Speed og vores sponsorer. Det vil foregå på denne måde at, klubben afholder klub-dag for at tiltrække flere frivillige til alle afdelinger. Dette er for at styrke og gøre det muligt at udvikle os som klub og enkelte hold.

Holdfoto tages.

Spiller profilbilleder tages.

 

Skotland 24/2-26/2-2017

Seniorholdet tager på træningslejr i Edinburgh og skal overvære Six Nations kampen Skotland – Wales på Murrayfield. Turens fokus vil være på at styrke sammenholdet, samt give en gylden mulighed nye spillere til at spille sig ind på holdet.

Flyver ud fredag 24/2-2017 kl. 16:40

Flyver hjem søndag 26/2-2017 kl. 15:00

Flere detaljer følger senere.

 

Aktivitetskalender

For at gøre det overskueligt, samt give jer muligheden for at planlægge jeres andet liv i 2017, har vi samlet alt aktivitet for RK. Speed/Danmark 7´s/Danmark XV

Kalender for alle aktiviteter 2017 samlet i Google kalender Link: link til iphone:

https://calendar.google.com/calendar/ical/4ama8c0orbq687g78kp0b8kkm0%40group.calendar.google.com/public/basic.ics

link til android:
https://calendar.google.com/calendar/embed?src=4ama8c0orbq687g78kp0b8kkm0%40group.calendar.google.com&ctz=Europe/Copenhagen