Speed var forsvarende mestre, da vi Lørdag d. 5 maj skulle til Jylland i semifinalen for at tilkæmpe os retten til at komme i dette års POKALFINALE.

Modstanderne var Erritsø. R.K. Speed var i Jylland i marts måned for at spille turneringskamp imod samme mandskab. Her vandt Speed overbevisende. Så det var med stor optimisme vi tog til Jylland, men det skulle blive lidt vanskeligere denne gang. Godt nok startede vi med en hurtig scoring ved Victor Hounou og med spark over ved Anders Mindstrup til føring 7 - 0, og kort efter scorede storebror Gerard Hounou til føring 12 - 0. Derefter scorede Erritsø på straffe til 3 - 12, og kort før halvleg scorede de igen til 10 - 12, inden Speed lukkede på straffe til halvlegsføring 15 - 10.

Efter pausen startede Erritsø helt forandret og bragte sig foran på et forsøg til en føring 17 - 15. Det rystede Speed og der blev sat et stormløb ind med mange angreb, som Erritsø afværgede flot, men kræfterne slap op og Speed kunne ride stormen af og Erritsø lavede ikke point. Speed derimod scorede 4 forsøg mere, og da vor nye sparker Anders Mindstrup sparkede et straffe over samt 2 forsøg, kunne R.K.Speed trække sig tilbage, med en sejr på 17 - 42.

Anders Mindstrup er debutant på seniorholdet. Han scorede 12 point, så Anders, der har tilbragt hele sin ungdom i Klubben, viser nu sin kunnen. Anders havde week-enden inden debuteret på Seniorlandsholdet, og var med til at besejre Estland i Odense 125- 5. Anders har krydret sin karriere med et ophold på en Rugbyskole i London, så det ser lovende ud. En anden af hans kammerater fra Ungdoms-tiden Jonas Andersen er på vej tilbage efter et skoleophold i New Zealand. Han skulle ankomme til Øen igen om en måneds tid. Rugbyklubben Speed har også spillet Turneringskampe, og som nævnt har vi mødt Erritsø R.K. ude og vundet, vi har også haft besøg af Aalborg R.K. som vi vandt over. Så god start for Amagerholdet.