Senior

Træningskamp  Lørdag d. 14/3-2015

Vi havde fået aftalt en træningskamp med de finske Mestre fra Helsinki og skulle møde dem hjemme hos os

R.K.Speed 55 (17) - Helsinki 15 (5)

Resultatet ser ud til at have været en let kamp for os men i første halvleg fulgte finnerne godt med. Vi startede med fuld damp og scorede det første forsøg efter 10 minutter, men kort tid efter udlignede finnerne. Men langsomt fik vi overtaget og scorede yderligere 2 forsøg og et spark over der gav os halvlegsresultatet 17 - 5. Forsøgene blev lavet af Emil Bentzen, Joakim Calmar og Rasmus Hvass. Sparket over var fra Joakim Calmar.

Vi startede med fuld damp anden halvleg og scorede 3 forsøg inden for 12 minutter, men vi fik stadig god modstand fra finnerne. Vi fik dog også scoret 3 forsøg mere. Samtidig fik vi sparket 4 spark over men sidst i kampen gik vi lidt ned i tempo og det kunne finnerne udnytte til 2 forsøg.
Vore forsøg blev lavet af  Nicklas Tell - Mark Franklin - Martin Ellegård - hver et og 3 forsøg af Joakim Calmar.
Jeppe Holm sparkede 4 spark over til slutresultatet 55 - 15.
Sidste lørdag var Speed i Trelleborg for at møde den lokale klub Pingvin som er topklub i Sverige. Sejren lød på 20 - 10.

Nu tager vi så hul på den nye sæson, lørdag d. 21 marts tager vi hul på sæsonen på udebane imod Hundested.

En af stifterne i Rugbyklubben Speed er gået bort.
Fredag d. 6 marts 2015 sov Orla ind, efter en lang sygdom.
Orla var en af de danskere der blev soldater i England under 2. verdenskrig. De lærte ud over at blive soldater også at spille rugby, og denne sport som var meget ukendt i Danmark tog de med tilbage til deres land og stiftede klubben EX-ARMY hvor kun tidligere soldater kunne deltage. Men de fleste begyndte at falde fra, flytte fra København, og stifte familie, så man havde problemer med at stille hold, så man måtte have hjælp udefra af civilisterne.
Man stiftede Rugbyklubben SPEED d. 31 marts 1950, og Orla var en af stifterne. Han spillede i mange år for Speed og kom stadig i klubben, til Generalforsamlinger, møder, kampe og stævner, og var også i mange år medlem af Rugbysportens Venner.


Orla blev bisat fredag d. 13 marts, og vore tanker går til familien, og især til Annie.

Æret været hans minde.
Bestyrelsen

Fremlagt af seniorformand Frank Larsen ved generalforsamling 13. februar 2015.

1. Holdet
Som formanden tidligere nævnte løb 1. holdet med både pokal og DM titlen efter mange års tørke. Trænere og spillere har været særdeles dedikerere til både træning og kampe og holdet gik næsten ubesejret igennem hele sæsonen (en sidste minuts scoring i en træningskamp ødelagde den flotte statistik). Året startede med en super træningstur til England hvor holdet blev rystet godt sammen. Gennem hele året har 5 – 6 mand været inde over enten 7’s eller XV landsholdet,  så uden massiv skadesforebyggelse fra både Kaare og vores kiropraktiker Tea, ville vi have stået med langt flere skadede spillere end hvad vi så, så en kæmpe tak til dem begge for det.

Det nye landstrænerteam har også fået øjnene op for kvalitet af vores spillere og har derfor udtaget 16 ud af 36 i landsholdstruppen 2015 af vores spillere.
Igen i år sætter vi barren højt og har en målsætning om at vinde alle 3 titler i dansk rugby.

Victor Hounou blev som den femte Speedspiller i stræk nomineret af Dansk Rugby Union til DIF’s og Politikens titel som Årets fund dog uden at komme blandt de 10 endeligt nominerede.
Derudover er både Gerard Hounou og Nicklas Tell blandt de 3 indstillet til årets rugbyspiller i Danmark.

2. holdet
Vores rugekasse kunne godt køre bedre. Med den masse af aktive spillere vi har, bør det være muligt at flere kommer ud og deltager og får en kamp. Ligeledes bør det være vejen tilbage efter en skadesperiode for vores førsteholdsspillere. Men en stor tak til alle dem der stadig støtter op om holdet og ligeledes en stor tak til Ludvig for hans kæmpe indsats omkring holdet.
   

Endnu en gang tak til de mange hjælper og tilskuere det bakker vores seniorer op.
Årets spiller 1 holdet: Esben Thorius
Årets spiller 2 holdet: Eskild Holm
Årets topscorer: Joakim Calmar
Årets comeback: Emil Enna

Årets Spiller 2.-hold Eskild Holm

Sæsonens træningskampe er startet.

I lørdags (7/3) var holdet i Trelleborg og spillede imod Pingvin, et tophold i Sverige, og vi vandt - 20 - 10.

Næste lørdag d. 14/3 får vi besøg af det finske mesterhold fra Helsinki og spiller imod dem kl. 14.00. De har også deres damehold med som vores damer skal spille imod. En af vore spillere har før spillet for dem.

Lørdag d. 21/3 starter vores sæson i 1 division øst, hvor vi skal til Hundested i første kamp.

Lørdaf d. 28/3 får vi besøg af vores norske venskabsklub Oslo R.F.C. Vort samarbejde startede i 1964, hvor de besøgte os første gang.

I 2014 havde vi 3 comeback og 4 nye spillere til 1. holdet.
I 2014 havde vi 3 comeback og 8 nye spillere til 2. holdet.
Lad os håbe det ikke er en enlig svale med de mange gamle og nye spillere.

Joakim Calmer Nielsen har i sine 157 kampe opnået at scorer 1742 point, hvilket er et gennemsnit på 11,1 point pr. kamp.
Alene i 2014 har Joakim scoret 580 points. Hvis holdet fortsætter med at vinde kan Joakim se frem til en fantastisk rekord, som alle tiders største topscorer, i dansk rugby.
Oliver La Roux har i 110 kampe scoret 591 point, hvilket giver et gennemsnit på 5,4 point pr. kamp
Gerard Hounou har i 226 kampe scoret 1136 point, hvilket giver et gennemsnit på 5 point pr. kamp.
Med drenge som disse og en holdkaptajn (Nicklas Tell) som går forrest med 24 scorer i 2014, ser vi lyst på den kommende sæson.

Carsten Bruun passerede i 2014 Bent Larsen som den mest spillende nogensinde.

og en exit poll for 2015

Carsten Bruun kan fortsætte sin rekord rejse mod de 700 kampe, p.t. står han på 669. Vi ser frem mod jubilæet.
Brian Elmegaard kan med blot 6 kampe, komme i fornemt selskab i 500 kamp klubben.

Længere nede i tabellen presser ungdommen sig på til 200 kamp klubben.
Emil Enna ligger på 193 kampe
Nicklas Tell ligger på 171 kampe.
Så mon ikke vi skal høre ”klokkerne” ringe, en gang til foråret og igen til efteråret.

Vi har p.t. 93 spillere som har spillet 100 kampe eller mere for klubben.
De næste i rækken kan blive:
Nicolai Stark    92 kampe
Kenneth Lassen      87 kampe
Mark Franklin    82 kampe
Sean Jensen    76 kampe
Emil Bentzen    75 kampe
Malte Madsen    71 kampe
Mathias Pintos     68 kampe
Esben Thorius      68 kampe


Det bliver spændende at se om vi når det i 2015
Så på med støvlerne, kampene venter lige om hjørnet.