I North Dorset’s klubhus fik vi lidt mad og spillerne blev fordelt mellem 6 værtsfamilier.  I klubhuset fik Victor god mulighed for at finpudse sine evner som neglelak kunstner. Vi var jo et par stykker som havde gjort os fortjent til at få nogle farvestrålende negle, og så er det værd at nævne at Brian tog dagens nederlag på sine negle.

 

Som en del af udfordringen så var der arrangeret Viking games, med flere discipliner lørdag og søndag.  Det blev en festlig aften i klubhuset med god dansk backing af Victor’s nye sangkor, imens ca. halvdelen af dysterne blev afviklet. Efter 5-6 omgange så var vi stadig godt med, og spillere som Mathias, Kevin – stærk mand og Halfdan – kikse spisning, skabte respekt blandt vores værter. 

Søndag formiddag – efter endnu et stort engelsk morgen måltid, med stegt blodpølse og kidney – mødtes vi igen i klubhuset, denne gang for at overvære den årlige rituelle nedslagtning af ”danske U13 vikinger”.  Om efteråret fejrer North Dorset sejren på Slaughtergate med en rituel kamp, hvor ”dansker holdet” langsomt slås ihjel og påsmøres blod som de falder.  Flere forældrepar havde udtrykt tvivl om det var en god ide i år, nu da der var ægte danskere var til stede! Måske var de bange for at vi ville gå bersærk mod U17 holdet senere på dagen? Vi blev nok lidt skuffede over slaget, som var lidt tamt og iflg. klubbens præsident så var det tydeligt hæmmet af vores tilstedeværelse.

Inden kampen mod North Dorset, havde Victor og Brian snakket med spillerne om lørdagens kamp, og alle var enige om at en gentagelse ikke måtte ske, vi måtte ikke give op, der skulle kæmpes til sidste minut.  De brugte god tid til at sætte holdet op, og lige før kick off ledte Brian en vikingeudfordring af North Dorset midt på banen. Og så kom spørgsmålet igen ”What’s the story about the odd couple?” 

Som om lørdagen lagde vi bedst ud, og med ændringer i kæden fik vi slået hul i North Dorset’s forsvar; med hurtige bolde fik Oliver og Finn 2-3 gange flyttet spillet 40-50 meter fremad.  Kampen foregik på begge banehalvdele, men langsomt fik englænderne overtaget, og med en kort bold i indkastet overraskede de os fuldstændigt og scorede et let forsøg. North Dorset fik mod på opgaven og pressede os bagud.  Som om lørdagen kunne man se at det var svært for Speed at holde koncentrationen i hele halvlegen, og pga. manglende kommunikation yderst i vores kæde scorede North Dorset yderligere 2 forsøg.

 

Anden halvleg forsatte med et overtag til værterne, men en god forsvarsindsats fra hele holdet gjorde at vi aldrig blev spillet ud af banen. Mod slutningen af halvlegen tilkæmpede Speed holdet sig et godt overtag (Jonas, Jeppe, Marco og Finn førte an), og vi scorede 3 forsøg til slut resultatet 35-19.  Alt i alt en ganske underholdende kamp som begge hold kunne være bekendt.

På Speed holdet blev Jonas dagens spiller, mens Jeppe og Finn (nu som center) også havde en god dag på banen.  Det må også betragtes som meget positivt at førsteårs U16 spillerne, som udgjorde halvdelen af holdet ikke faldt igennem (Tim’s stærke tacklinger og Halfdan’s solide klynge arbejde var godt). Som hold er vores svaghed er at vi ikke spiller meget 15 a-side i DK, og at vi ikke kommunikerer sammen på banen, så vi kan udnytte modstandernes svagheder. Som 9 og 10 skal vi lære Mikkel og Oliver verbalt at styre klynge og kæde. Og så kunne flere af andetårs U17 spillerne nok have støttet deres yngre kammerater bedre mht. placeringen på banen.  Det sagt, så er der bestemt gode muligheder i disse spillere.

Nåh … men nede 0-1 efter kampen, måtte vi sætte alle kræfter ind på at vinde vikingespillet.  2 discipliner manglede tovtrækning og et ”Viking boat race”.  North Dorset mente de havde en fordel, da de hørte at danskerne ikke kendte til tovtrækning.  4 hold kæmpede og i finalen mødtes det bedste danske og engelske hold.  Og her overraskede vi dem og vandt med bedst af 3 træk, godt gået drenge, den havde de ikke set komme.

Nu stod det 1-1, vi havde godt nok tabt på banen, men godt sammenhold havde bragt holdet tilbage.  Så holdet udfordrede englænderne og satte at på et bræt, vinderen af the Viking Boat Race vi være samlet vinder. Nu havde Speed vinden i ryggen, og ledet af the Odd Couple blev Vikinge drikkebægerne tømt i et imponerende tempo og Knud den Store’s ære blev genoprettet på bedstevis. 


Søndag aften var vi sammen med værtsfamilierne, og ca. halvdelen mødtes på en indisk restaurant i Gillingham til hygge og lidt lokal curry, endnu en engelsk mad specialitet. 

Mandag morgen var der engelsk morgenmad i klubben til alle (3 dage i træk, med bacon, æg, stegte tomater, bønner og stegte nyrepølser – stik lige den!).  Kl. 10 måtte vi tage afsked med vores nye venner og startede vi turen til Bristol lufthavn og hjem til DK, og så vidt vides så fik the Odd Couple alle med hjem.     

The Odd Couple er selvfølgelig Victor og Brian.  Deres forskellige alder / størrelse mm, sammenholdt med deres gode samarbejde fik folk til spørge.  Alle kunne se at samarbejdet fungerede godt og samtidig var de meget forskellige, den ældre viking (gæt hvem) og den yngre sorte atlet. Victor og Brian kender hinanden gennem mange år, startende med Brian som U11 træner for et hold med Victor som spiller.  Rugby er et dejligt spil som binder folk sammen for resten af livet.

Alt i alt en god tur til England, med et bundt dejlige drenge. 

 

Vi gør det gerne igen - Victor – Brian – Peter og Claus 

 


Her er vi så alle sammen inkl Martyn Jose (nr 3 fra venstre), men uden Victor som er bag kameraet.