Fredag den 13. januar blev der traditionen tro afholdt nytårkur i rugbyklubben. Og temaet var "fredag den 13." Og som billederne viser, så er det jo nærmest uhyggeligt hyggeligt, at så mange gamle rugbyspillere mødte op.
Der blev serveret en fantastisk middag, som Ali stod for med øl og vin til, og der var vittigheder, anekdoter og rugbysange til stor glæde for alle.
Dagens taler var Claus, som viste billeder fra starten af Speeds tid og frem til nu, med en masse tale om hvert billede. Og som vores formand Arne Jørgensen rigtigt nok beretter, så er "det utroligt, så flotte og unge, vi var."
Næste års Nytårskur er fredag d.12/1-24, hvor taleren er Jens Møller. Alle rugbyspillere i Speed, som er 35+ er velkomne.
'