Speed-spiller på udlandseventyr: Postkort fra Italien
Speed-spiller på udlandseventyr: Postkort fra Italien
Speed har lige nu en spiller på et spændende udlanseventyr. Speeds herreseniorhold har således måttet undvære Anders Mindstrup, landsholdspiller på Danmark XV og Danmarks Sevens, i en længere periode, da Anders lige nu udlever rugbydrømmen i Italien.
Anders Mindstrup har heldigvis sendt et lille skriv til alle os, der savner ham herhjemme.
Her følger “postkortet fra Anders:
POSTKORT FRA ITALIEN
”Jeg spiller og bor i Capoterra, som er en lille by ude fra Cagliari på Sardinen. Vi er placeret i den nationale serie, Serie B, hvilket betyder vi spiller mod resten af Italien og flyver fra øen tidlig på kampdag for at kunne spille om eftermiddagen. Jeg kommer aldrig til at brokke mig over en tur til Aalborg eller Århus igen, da vi de fleste weekender står klar i lufthavnen kl 06.
Jeg bor sammen med to argentinere fra holdet. Vi bor i gåafstand fra banen, og vi har en dele mini-van, som vi bruger til indkøb og udflugter.
Niveauet er svingene, da vi er 10 hold i rækken, men standarden er høj. De øverste i tabellen spiller det bedste rugby, jeg har oplevet på banen. Det, som skiller sig mest ud i forhold til Danmark, er intensiteten, hvor tempoet på spillet er hurtigere, kontakten er hårdere og folks individuelle kompetencer er skarpere. Vi spiller omkring 20 kampe på en sæson fra november til slut maj. Nu har der så været en del bøvl med corona, som har resulturet i at et par har måtte trække sig, men det betyder også bare at træningsugen er meget anderledes, end hvad jeg er vant til. Der er meget fokus på recovery-arbejde og de tunge vægte i fitness er skiftet ud med mobilitet mange af dagene. Som det er nu, har vi rugbytræning tre gange om uge, fitness alle hverdagens morgner og kamp om søndagen.
Nu har jeg boet i Storbritannien to gange med rugby, så jeg har aldrig oplevet, hvor drænende en sprogbarriere kan være. Det har klart været det sværeste til at starte med, da jeg er den eneste, der ikke snakker italiensk flydende. Der er tre fra holdet, der taler engelsk, så de har heldigvis været gode til at hjælpe. Jeg fik hurtigt et ’babysprog’ på banen, som jeg har kunne bygge videre på til hverdag.
Jeg kan godt komme til at savne min danske hverdag og kammerater, og jeg savner alle ansigterne i Speeds klubhus lige fra spillere, forældre og frivillige.
Men at kunne få lov til at rejse, få nye indtryk og leve af det man elsker, er en drengedrøm. Jeg ville klart anbefale alle at tage på et udlandseventyr med deres rugby.