Rugbyklubben Speed
  • Herrer - Men
  • Ungdom - youth (2)
  • Kvinder - women (2)
Skift navigation
  • Rugbyklubben Speed
    • Galleri
      • Senior
      • Kvinder
      • Ungdom
      • Klubben
    • Speedbladet
    • Kontakt os
      • Bestyrelsen
      • Ungdom
      • Herrer
      • Damer
    • Om os
      • DM Resultater
      • Pokalturnering resultater
      • 200-kampsklubben
  • Aktuelt
    • Nyheder
    • Det sker
    • Resultater
      • 1. division 2019
      • Pokalturnering 2018-2019
      • Speed damer 2019
      • Ungdom 2018
  • Herrer
    • Kontakt os
    • Resultater 1. division
    • Pokalturnering
  • Damer
    • Kontakt os
    • Resultater DM turnering
    • Ny spiller
  • Ungdom
    • Nyheder
    • Kontakt os
    • Info til nye spillere
  • Nyt medlem
  • For medlemmer
    • Kontingentbetaling
    • Klubbens vedtægter
    • Den røde tråd
    • Leje af lokaler
  • Copenhagen Scandinavian 7s
  • English
    • Contact us
    • About us

Rugbyklubben Speed
Løjtegårdsvej 58
2770 Kastrup

Email:speed@rkspeed.dk

Kontakt os

Formand Henning Pihl-Mortensen (telefon 41 111 112)

Facebook Image

Login

  • Registrer
  • Glemt dit brugernavn?
  • Glemt din adgangskode?
Amager VVS Service

Mange tak!

Der skal lyde et stort tak til Thors forældre – Marlene og Kristoffer – for den kæmpe indsats, de udførte til året store Unge – Gamle dyst.

Det er et stort ansvar at stå for maden med de traditionelle Gule Ærter & Kamsteg i Speed efter den årlige dyst.  Marlene og Kristoffer tog udfordringen op og serverede et yderst lækkert måltid, intet var overladt til tilfældighederne og intet manglede.

Da vi ville sige tak for det store arbejde, var svaret ”Det er da intet i forhold til det I gør for vores børn her i Speed”. Det er noget der varmer et trænerhjerte!

Også en stor tak til Rikke (Mor til 3 rugbyspillere) der sammen med  Marlene, laver mad til ungdommen og andre tilløbere om tirsdagen. Rikke er også frisk på uforudsete arrangementer.

Det er skønt at have så dedikerede forældre i klubben, som sådan hjælper med at skabe fundamentet til et godt sammenhold mellem ungerne.  Det gør det lettere for os at bringe det sociale aspekt ind på holdene, som er så vigtig i rugby.

Vi sætter stor pris på jeres arbejde for Rugbyklubben SPEED.

God jul til jer og klubben - Ungdomsafdelingen v. Flemming og Claus

Med “the Odd Couple” i England (første afsnit)


Hvis man ønsker at vide lidt mere om hvem eller hvad the odd couple henviser til, ja så må man tage med på rejsen til det sydøstlige England i det herrens år 2016.

Tidligere i år modtag RK Speed en udfordring fra North Dorset RFU, de spurgte om vi var interesseret i at forsøge at få revanche for et nederlag, som danske vikinger led i 1016 på bakkerne udenfor byen Gillingham.  Slaget var en del af Knud den Stores krig mod den engelske konge Edmond Ironside om herredømmet i England. Danskerne tabte slaget i 1016, men krigen fortsatte og Knud erobrede hele England i 1018, og sad de næste 20 år på tronen i Danmark, Norge og England.

North Dorset’s baner ligger på et område der hedder Slaughtergate, hvilket ifølge lokale kilder skulle henvise til det voldsomme slag med danske vikinger i 1016.  Som I nok kan forstå kunne Speed U17 ikke lade sådan en udfordring ligge, vi er vel stadig (næsten) vikinger.

 

Fredag den 30 september drog 18 spillere og 4 ledere af sted for at hævne nederlaget i 1016.  Efter at Peter havde fået alle checket ind til Bristol med Easy Jet, forsøgte 2 spillere (Frank og Thor) at desertere i sidste øjeblik. De 2 havde snedigt ”tabt” deres boarding card før sikkerheds checket i Kastrup, men Claus og Brian spottede forsøget, så alle kom med på flyet til Bristol. 

For at komme i den rigtige stemning, og få et par professionelle tricks med i bagagen, så var første stop en top kamp i Bristol, mellem Bristol RFC og Saracens FC.  På et stadium med 12.000 tilskuere blev det til en sikker sejr til de engelske mestre fra Saracens på 39-0.  Som en ekstra bonus så blev 3 forsøg scoret lige hvor vi sad, sammen med Saracens fans fra London. Så masser af inspiration til hvordan man besejre et lokalt hold på og udenfor banen.  Aftensmaden blev serveret under kampen, en god lejlighed til at nyde Steak and Kidney Pies med eddike chips, en lokal delikatesse (som vist ikke faldt i alles smag).

Vores værter fra North Dorset (Martyn, og andre øverst til venstre), havde samlet os op i lufthavnen i 2 minibusser, de kørte os til kampen og bagefter til et hotel udenfor Bristol. Før alle gik til ro, så blev en lokal afd. af restaurant den gyldne måge indtaget, desværre havde de ikke Steak and Kidney Pies.

Jeppe blev betroet at sørge for at alle var på benene kl. 7, så vi kunne indtage en omgang fuld engelsk morgenmad (inkl. bønner) inden vi rykkede videre mod Sailsbury (man fornemmer sikkert allerede nu at mad spiller en vigtig rolle på et U17 hold).  Da vækningen således var lagt i holdkaptajnens sikre hænder kunne intet gå galt, mente lederne, men ….  kl 07.15 måtte lederne lige vække holdkaptajnen så alle kunne få tanket op med bønner.    

De 2 minibusser kørte os fra Bristol i ægte britisk vejr, blæsende med masser af regn. Undervejs påtog Victor sig opgaven med at lære U17 holdet en samling passende rugby sange som kunne bruges på turen. Heldigvis for os ledere så klarede vejret op som vi ankom i Sailsbury, og vi fik kun et par enkelte byger resten af dagen.

Sailsbury RFC spiller i den nederste landsdækkende turnering (4 division), klubben er det eneste hold, som ikke stiller med et semi-professionel hold i rækken.  De fortalte at de fleste klubber i 4 div betalte spillerne mellem 2.500 og 3.000kr per kamp, med 30 kampe i en sæson så løber til op til 90.000kr.  Mht. U17 så var Sailsbury ved at opbygge et Colt team (ynglinge), og stillede et stærkt hold som kom delvis fra egne rækker, og et par nærliggende skoler.

Kampen startede med et stærkt pres fra Speed som holdt Sailsbury fast på deres egen banehalvdel de første 10 min.  Set fra sidelinien så det ganske positivt ud, men så fik Sailsbury mere spilovertag og beholdt bolden i egne rækker, derfra foregik resten af de 35 minutter på Sailsbury præmisser.  Kort sagt så var vi oppe mod et bedre hold, som var gode til at finde og udnytte de svage punkter på Speed holdet, mens Speed holdet ikke var i stand til at lukke af i forsvaret.  Når vi endelig fik hænderne på bolden lå vores stand-off og 1. center for langt fremme, så de fik modstanderne i hovedet med det samme, og kunne ikke få bolden i spil.

 

2 halvleg blev i perioder bedre, faktisk var Speed 3 gange kun 1 meter fra Sailsbury’s mållinie uden dog at komme det sidste stykke.  Omvendt så havde Sailsbury i deres 12’er en spiller med et godt overblik, han var arkitekten bag deres offensive spil og skabte konstant uro i Speed’s forsvar.  Senere hørte vi at han var optaget på Bath RFC’s rugby academy, og er på vej til at blive professionel rugby spiller i Bath.   

Det blev til et nederlag på 89-0, som afslørede at Speed havde svært ved at holde koncentrationen i 2*35 min, og at 15 mand’s rugby ikke er det vi spiller mest. Den taktiske forståelse for flanker og låser positionerne gav en del huller i forsvaret, og så var der nogle som gav lidt op undervejs, og så er det svært at spille rugby.  Bedste spiller på Speed holdet var Finn, som især i forsvaret læste modstanderne godt og fik spoleret meget opspil.  Jonas fortjener også at blive nævnt som en der kunne være sin indsats bekendt hele vejen igennem.

Mens Victor og Brian på bedstevis støttede holdet fra sidelinjen kom Peter og Claus i snak med de lokale tilskuere.  Her kom spørgsmålet så første gang fra et par Sailbury tilskuere ”What’s the story about the odd couple?” Først så forstod vi ikke spørgsmålet, men senere så faldt 10 øren, nogen der kender Gnarls Bakley? Det var så første ledetråd.

Mens Sailsbury havde været hårde ved os på banen, så var de gode værter bagefter og sørgede for at de tomme maver blev fyldt op.  Desværre så kom turledelsen i fokus på en ikke så heldig vis, vi havde forberedt 2 RK Speed klubskjolde til turen, som Jeppe skulle overrække til værtsklubberne, men … det viste sig at de ikke var kommet med, det var pinligt, meget pinligt for Peter og Claus!

Vi blev hængende i klubben og kunne vælge mellem at se 3 senior kampe, 1 hvor Sailsbury RFC spillede en 4 div kamp. En anden hvor Sailsbury’s 3 hold spillede mod North Dorset’s 3 hold.  Sidst på eftermiddagen gik turen mod Gillingham, hvor vi midtvejs passerede Stonehenge, desværre uden mulighed for at stoppe tæt på.  Victor tog turen i den anden minibus, så oplæringen i de ædle rugby sange kunne fortsætte.

Fortsættelse følger

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DM-afgørelsen Speed-Aarhus

Om en times tid er der udspark for den kamp som afgør DM.

Speed tager imod Aarhus. Aarhus ligger inden kampen nummer 1 med 3 point ned til Speed og en 21-20 sejr i baggagen fra den omvendte kamp.

Det betyder at Speed skal vinde dagens opgør for at få guld. Hvis Speed vinder med bonuspoint, eller hvis Speed vinder uden bonuspoint til Aarhus vil Speed blive mester.

Hvis Speed vinder kampen uden at få bonuspoint og Aarhus til gengæld får bonus vil de to hold ende á point og det samlede resultat af de indbyrdes opgør vil bive mester.

Bonuspoint gives for at score 4 forsøg eller for at tabe med højst syv point.

 

Løbende opdatering af stillingen kan følges på Speeds hjemmeside i denne artikel.

14.13 Speed 0 - ARK 6

14.20 Forsøg ARK 0 - 11

14.28 konverteret forsøg ARK 0-18

14.38 forsøg til Speed 5-18

14.41 ARK straffe 5-21

2. Halvleg

14.59 ARK forsøg 5-28

15.27 ARK straffe 5-31

Resultat 5-31.

Overbevisende sejr til Aarhus

 

Næstsidste omgang i SUPER 6 - Ligaen

Det danske mesterskab i Rugby 2016 bliver afgjort d. 5 november i Travbaneparken.
 
Sidste week-ends kampe gjorde at kun 2 klubber kan vinde det danske mesterskab, heldigvis er det sådan at Rugbyklubben Speed har hjemmebane imod Aarhus R.K.
 
Stillingen i toppen er:
    Kampe Vundet Uafgjort Tabt Score Difference Points
1 Aarhus Rugby Klub 9 8 0 1 280 - 178 102 37
2 RK Speed 9 7 0 2 283 - 105 178 34
3 Hundested RK 9 5 1 3 314 - 175 139 28
4 Frederiksberg RK 9 3 1 5 156 - 146 10 19
5 Aalborg RK Lynet 9 3 0 6 152 - 209 -57 16
6 Odder Rugby Klub 9 0 0 9 120 - 492 -372 3
 
Rugbyklubben SPEED 81 (43) - Odder Rugby Klub 7 (0)
 
Resultatet viser en klar sejr til Speed men de første 15 minutter havde vi problemer med at komme igennem deres forsvar. Men ganske langsomt fik vi åbnet op og resultatet 43 - 0 i første halvleg viser da også at vi fik løbet dem trætte, og i anden halvleg vandt vi da også 38 - 7.
Nu venter så Aarhus i den kommende week - end, og det bliver en hel anden kamp, hvor Speed skal være i front hele kampen igennem, så træningen i hele denne uge skal være
meget intensiv, så pøj - pøj herfra.

Sæsonen 2016 er ved et gå på hæld

Øresundsturneringen, som består af 4 stævner – 2 stk. i Danmark og 2 stk. i Sverige, med mange spændende kampe er nu overstået.
Speed var repræsenteret i næsten alle rækker og gjorde det også rigtig godt. Det blev til Guld i :
U14, U16 og U18 STORT tillykke.
 
Vi skal nu til det sidste stævne i år DM – ”Finale stævnet” i Lindø, lørdag d. 29.sept. som er det sidste af i alt 6 stævner 2 stk. på Sjælland og 3 stk i Jylland og 1 stk. på Fyn. Speed har også klaret sig fint her og vi forventer at komme hjem med en medalje om halsen, om ikke ”guld” til alle hold, så tæt på.
 
Billeder fra U14 taget af Bente Christensen.
 

DM Guld til damerne

Som det var håbet før dagens finalestævne blev det til DM Guld til Speed kvinder. Stort tillykke!

Speeds kvinder på vej mod DM

I morgen lørdag 22. oktober spilles finalestævne i kvindernes DM-serie.

Med 5 stævnesejre ud af de syv afviklede ligger Speed langt i front og meget skal gå galt hvis det ikke bliver til et nyt DM Guld.

Turneringen spilles i Odense forud for landskampen mod Norge.

Stillingen:

SERIE

1

2

3

4

5

6

7

8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TOTAL

SPEED

12

10

12

12

12

12

10

 

80

FRK

10

12

10

10

10

10

12

 

74

EXILES

8

7

7

8

7

8

7

 

52

CBS

5

8

5

7

5

7

8

 

45

ODENSE/ESBJERG/GRENÅ

4

5

8

5

8

5

5

 

40

CSR

7

0

2

0

4

4

4

 

21

ARK

1

2

4

4

2

0

2

 

15

 

Seks nye medlemmer af 200-kampsklubben

Efter Super 6-kampen mod Aalborg blev seks nye medlemmer af 200-kampsklubben fejret.

For første gang er kvindespillere blevet medlem.

De nye medlemmer er:

57 Emil Enna
58 Simone Urban
59 Nicklas Vidtfeldt Tell
60 Therese Louise Veng
61 Marlene Lindbjerg Jakobsen
62 Sara Mundt Rasmussen

Se hele listen på dette link http://rkspeed.dk/home/om-rugbyklubben-speed/200-kampsklubben

 

Ny spænding i SUPER 6 Ligaen

Efter denne week-ends kampe i SUPER - LIGAEN er intet afgjort.
Rugbyklubben Speed spillede hjemmekamp imod Aalborg R.K. i Travbaneparken, og det skabte fornyet spænding i toppen.
 
Rugbyklubben Speed spillede imod Aalborg R.K. og vandt 36 - 0   (17 - 0)
 
Der var ingen tvivl om resultatet, Speed kunne køre sejren hjem efter en rigtig god og spændende kamp. Scoren blev fordelt med 17 - 0 i første halvleg, efter
scoringer af Nicklas Tell, Mark Franklin, og Rasmus Hvass. Vores sparker fik dog kun et spark over.
 
Anden halvleg blev spillet som en tro kopi af første halvleg, og her blev forsøgene lavet af Gerard Hounou 2 forsøg og Malte Madsen 1 forsøg. Her fik vores sparker Emil Enna 2 af sparkene over til en fortjent sejr til Speed.
 
De øvrige resultater fra weekenden:
Frederikserg R.K. havde besøg af Aarhus R.K. og tabte 8 - 15.
Hundested R.K. havde besøg af Odder R.K. og vandt 86 - 24.
 
Dermed er det tæt i toppen, hvor Speed ligger nummer to med 29 point, efter Aarhus med 33. Hundested følger med 27 point.
 
Der mangler 2 kampe: d. 29/10 hjemme imod Odder R.K. og finalen lørdag d. 5/11 hjemme imod Aarhus -- spændende bliver det.
 
 
  1. Romsmagning i Speed
  2. Knebent nederlag i Århus
  3. Sejr i Aalborg
  4. 3 speedspillere med ungdomslandholdet til EM sevens
  5. Speed starter slutspil i Ålborg
  6. Speed i slutspil efter tæt kamp mod FRK

Side 12 ud af 46

  • 7
  • 8
  • 9
  • ...
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • ...
  • 16

Det sker

Vis hele kalenderen
Onsdag 31. marts
Speeds fødselsdag
Arbejdernes Landsbank

AC Stilladser

Tilbage til toppen

© 2021 Rugbyklubben Speed