Senior
Slaget om Ama'r
- Skrevet af Brian Elmegaard
Pokalfinale Hundested-RK Speed 25. juni
- Skrevet af Brian Elmegaard
Speed slog FRK i semifinalen og skal derfor dem 25. juni til Hundested for at spille finale.
Holdet har brug for maser af opbakning og så klubben arrangerer bustur nordpå.
Interesserede skal tilmelde sig til Jørgen Larsen på mail
Pris for turen bliver kr. 100.
Speed dominerer sevenslandsholdet
- Skrevet af Brian Elmegaard
Herrernes sevenslandshold tager denne weekend til Amsterdam sevens. Holdet spiller lørdag i pulje 9 mod Germany Development, Royal Netherlands Sevens Soldiers og Span Tech Banditos.
Speedspillere udgør en stor del af truppen. Det er Malte Madsen, Emil Bentzen, Johannes Mackeprang, Emil Enna, Mark Franklin Nielsen, Victor Hounou samt tidligere Speedspiller Jeppe Maagaard Holm.
Desuden stiller en del af Speeds old boys op og støtter holdet.
Turneringen kan følges på http://a7.amsterdamsevens.com/
Spænding i 1. Division Øst
- Skrevet af Jørgen Larsen
Halvvejs igennem turneringen i vor division er det blevet en spændende række, nu hvor alle hold har spillet 3 kampe er stillingen følgende:
Hold | Spillet | V. | U. | T. | Måld. | fors. | Point | |
1. | R.K.Speed | 3 | 2 | 0 | 1 | 68-36 | +32 | 10 |
2. | CSR/Nanok | 3 | 2 | 0 | 1 | 66-73 | - 7 | 9 |
3. | Hundested R.K. | 3 | 1 | 1 | 1 | 80-85 | - 5 | 7 |
4. | Frederiksb. R.K. | 3 | 0 | 1 | 2 | 47-67 | - 20 | 3 |
Turneringskampen imod F.R.K. i lørdags d. 7/5 på deres bane blev en gyser af rang. Vi kom først på scoretavlen med et straffespark sat over af Emil Enna føring 3 - 0. så kom FRK igen med 3 forsøg og kun et spark over og bragte sig foran 17 - 3, vi nåede at pynte på resultatet med et straffe mere af Emil til halvlegs resultatet 17 - 6. Anden halvleg blev en hel anden fra Speeds side, vi fik 4 forsøg i denne rækkefølge Victor 5 point, Rallo 5 point Emil spark over til føring 18 - 17, derefter Johannes 1 forsøg til 23 - 17 for at slutte med Ruben Garcia 1 forsøg og Emil spark over til slutresultat 30 - 17.
Alle tilskuerne havde fået nerver på, men drengene spillede alle en rigtig god kamp, godt bakket op af tilskuerne, men måske for nervebetonet rent spille mæsigt.
Næste kamp er igen udebane d. 21/5 kl. 14.00 i Hundested.
Speed på rette kurs
- Skrevet af Johannes Mackeprang
Lørdag d. 9. April blev Danmarksmesterskabet 2016 skudt igang på hjemmebane imod Hundested. Den første kamp i sæsonen er altid spændende og optakten er typisk præget af nervøsitet; hvordan ser holdet ud i år? Er ambitionerne om DM guld realistiske? Og så videre. I år var det særligt spændende er flere forskellige grunde.
Nye trænere
Kaare Frandsen valgte, efter sidste sæson, at stoppe efter 4 år som senior træner hos Speed. Han leverede gennem årene en kæmpe indsats med sin ildsjæl og sit engagement. Han efterlod et stærkt og sammentømret mandskab. På trods af kontakt til potentielle trænere i Danmark, Sverige samt flere udenlandske kandidater lykkedes det ikke klubben at finde en egnet træner.
Emil Enna og Johannes Mackeprang stod midlertidigt for pre-season træningen henover vinteren, men da Emil Enna blev valgt som senior formand til generalforsamlingen valgte han at trække sig, og blev erstattet af sydafrikanske spiller Junaire Brown.
Hundested
Hundested Rugbyklub har - anført af Michael Holm - gennem de seneste 6 mdr. hentet flere udenlandske kræfter til klubben i form af dygtige spillere og trænere i en manøvre hvis lige aldrig tidligere er set i dansk rugby. Det er ikke gået helt stille for sig og man skal havde været blind og døv - eller meget langt væk fra noget der minder om et rugbymiljø hvis man ikke har hørt larmen fra Hundested gennem det seneste halve år.
Dommermangel
For at understrege alvoren i den nuværende dommermangel i dansk rugby sygemeldte dommeren sig også på dagen. Heldigvis trådte Emad Libbis, tidligere spiller fra CSR til og dømte en flot kamp under svære omstædigheder.
Hvis du er interesseret i hvordan man bliver dommer kunne tænke dig at hjælpe med at fremme dansk rugby afholdes der niveau 1 dommerkursus d. 17 april i Odense. Kontakt
Der er behov for flere dommere på alle niveauer!
Kampen
Alt i alt var der lagt i ovnen til et brag af en rugbykamp. Det var super flot forårsdag og forårsvejret viste sig fra sin bedste side. Det var en perfekt rugbydag.
Under opvarmningen mistede vi desværre Ruben Garcia til en tilbagevendende muskelskade, heldigvis var Matias Dinesen dog klar til at træde ind i startopstilingen.
Speed kom godt fra start, og spillede flot og sammenhængende angrebsspil. Det fik hurtigt bragt os foran med 3 - 0, på et straffespark af Simon Holm.
De første 12 minutter sad Speed tungt på kampen og holdt fast i bolden, men da Hundested pludselig brød et par tacklinger og gik fremad fik vi at se hvad holdet kan byde på. Med hårde løb spillede Hundested sig igennem midten og scorede til 3 - 5.
Her viste Speeds spillere stor tiltro til holdets evner, og ved et roligt møde under stolperne blev holdet enige om at Hundested ikke skulle have lov til at bryde igennem igen. Resten af første halvleg blev en intens affære. Simon Holm sparkede endnu et straffe over og stillingen var 6 - 5 ved pausen.
I anden halvleg fortsatte Speed sit hårde og meget kontante forsvar, samtidig med at angrebsspillet holdt sig til aftalerne og lidt efter lidt blev forskellen på de to mandskab tydelig. Hundested lidt efter lidt faldt fra hinanden og blev reduceret til et hold af enkelte spillere - hvilket er forventeligt eftersom at holdet er bragt sammen på kort tid.
Anden halvleg endte 30 - 5 til Speed. Simon Holm spillede en stærk kamp og sparkede alle spark sikkert over - efter kampen blev han valgt som dagens spiller. Hundested valgte Nicklas Tell som dagens spiller.
Efter kampen var stemningen høj. Man kunne virkelig mærke at holdet havde taget et stort kollektivt skridt i den rigtige retning. Hundested skal have stor ros for en god, flot og hård kamp. De fik det bedste ud af holdet og vi glæder os meget til returopgøret. Der er ingen tvivl om at Hundested også glæder sig, de har helt sikkert noget de skal bevise.
Der arbejdes videre
Junaire, Johannes og Emil er alle tre gået igang med at tage deres niveau-2 IRB træner uddannelser gennem DRU, og fortsætte arbejdet i dette års DM. Turnering ser ud til at blive meget åben og lige efter at CSR slog Frederiksberg på hjemmebane. #AmagerStyrer
Nye sponsorer søges
Hvis du kunne tænke dig at støtte førsteholdet i dette års jagt på guld og hæder er vi altid på udkig efter nye Sponsorer. Kontakt seniorformand Emil Enna på