SØLVET KOM I HUS
SØLVET KOM I HUS
Af Brian Elmegaard
I lørdagens kamp mødte R.K.Speed Lindø. Det var årets sidste turneringskamp og da vi havde tabt 26 – 29 til dem d. 23 oktober havde vi revanche til gode, så holdet havde trænet hårdt og koncentreret op til mødet. R.K.Speed startede da også veldisciplineret og med stort tempo, og da Dodji Hounou 2 gange scorede forsøg og Kaare Frandsen fik begge spark over førte vi 14 – 0 inden der var gået 10 minutter, kort tid efter fik vi et straffespark som Kaare Frandsen sparkede over til en føring på 17 – 0. Da der manglede ca. 15 minutter af halvlegen kom vi yderligere foran ved Oliver Le Roux, på et forsøg til 22 – 0 og Kaare Frandsen fik sparket over til 24 – 0.Vi måtte så undvære en forward der havde fået gult kort (ude 10 min.) som Lindø udnyttde til en scoring med spark over til halvlegsresultat 24 – 7.
I anden halvleg var vi langsomme startere og var under pres fra Lindøs side, de fik reduceret yderligere på et forsøg uden spark over til stillingen 24 – 12 til os, men så kom R.K.Speed igen ind i kampen, ved 2 hurtige forsøg af Joakim Calmer Nielsen og Kaare Frandsen med spark over til en føring på 38 – 12, det knækkede Lindø der nu tabte gnisten, og da vi så samtidigt scorede et forsøg ved Johannes Mackeprang til 43 – 12 (sparket mislykkedes), derefter et forsøg ved Sean Jensen til 48 – 12, Jonas Freeman til 53 – 12 og til slut igen 1 forsøg ved Johannes Mackeprang til slutstillingen 58 – 12. Bagefter var der overrækkelse af Pokal samt sølvmedaljer fra unionens elitechef Ludvig Hansen.
En god sæson for klubben 2 holdet vandt 2 division øst, 1 holdet Danske Mestre i Sevens (for andet år i træk), kom i pokalfinalen samt sølv til Danmarksmesterskabet.
Slutresultatet:
K | V | U | T | Score | P | ||
1 | CSR/Nanok | 10 | 10 | 0 | 0 | 352-95 | 48 |
2 | Speed | 10 | 7 | 0 | 3 | 348-176 | 36 |
3 | Aarhus | 10 | 5 | 0 | 5 | 278-180 | 27 |
4 | Lindø/Odense | 10 | 4 | 0 | 6 | 202-323 | 21 |
5 | Frederiksberg | 10 | 2 | 0 | 8 | 212-317 | 11 |
6 | Aalborg | 10 | 2 | 0 | 8 | 128-429 | 11 |