Nederlag i finalekampen i Århus
Nederlag i finalekampen i Århus
- af Jørgen Larsen
Lørdag d. 12 november var sidste turneringskamp for R.K.Speed, vi skulle til Aarhus R.K. der havde hjemmebanefordel, og det blev også en uhyre spændende forestilling. Desværre tabte R.K.Speed denne meget vigtige kamp, vore point gjorde at vi kunne nøjes med uafgjort, men kampen skiftede hele tiden og Speed måtte tage hjem med sølvmedaljer og en pokal der var knap så stor som mesterpokalen. Speeds spillere har leveret en flot indsats i 2011-sæsonen og det har været marginaler som har betydet at det ikke blev til guld.
Kampen endte 25 – 18 (18 – 13) til Aarhus og Speed kæmpede til det sidste for at få uafgjort, som havde givet os guldet, vi er stadig den mest vindende klub i Danmark med mesterskaber, men må igen kæmpe for at vinde et mesterskab til næste år, holdet er meget ungt og det skal nok komme.
Aarhus kom først foran på et forsøg med spark over til 7 – 0 derefter sparkede Joakim Calmar 2 straffespark over til reducering til 7 – 6, så øgede Aarhus med et straffe til 10 – 6, derefter kom vor hurtigløber Gerard Hounou igennem med et forsøg og Calmar fik sparket over til en føring 13 – 10. Desværre fik Aarhus først et forsøg uden spark over til 15 – 13 og sidst i halvlegen et staffespark til halvlegsføring 18 -13, straks fra anden halvlegs start fik Aarhus igen et forsøg og sparket kom over til føring 25 – 13, så troede jyderne at kampen var lukket, men Oliver Le Roux kom atter over stregen til en reducering 18 – 25, så pressede Speed på og havde flere gode forsøg men kunne ikke komme de sidste meter for at fremtvinge uafgjort.
En meget spændende og seværdig kamp fra begge holds side, så må vi se hvad den nye sæson bringer vi vil selvfølgelig gå efter D.M. igen.
Efter kampen blev der udvekslet diverse lykønskninger mellem holdene i Århus klubhus hvor der blev serveret Chili con carne før den lange hjemtur. Speed ønsker Århus tillykke med guldet og der skal lyde en stor tak for et flot arrangement for de vel omkring 250 tilskuere.
Alle supportere som var med de to busser skal også have en tak for at støtte op om holdet på finaledagen. Det var svært at afgøre hvilket af holdene der havde hjemmebane på ARK Park i lørdags.
Slutteligt kan nævnes at Speeds andethold spillede mod Aarhus II og måtte tage imod et stort nederlag 7-41. Efter kampen fik holdet overrakt pokalen for at have vundet 2. division øst.