Uhyggeligt spændende turneringskamp

Uhyggeligt spændende turneringskamp

Published On: 28. april 2012-By -1,2 min read-

Tirsdag d. 24 april skulle Speed spille sin tredie turneringskamp i denne sæson. Modstanderne var Frederiksberg, der i sidste sæson ikke gjorde meget væsen af sig, men det var et godt spillende hold vi mødte på hjemmebane. Straks fra kampens start kom Speed under pres, især i klyngerne havde det unge Speed-hold problemer, og F.R.K. scorede da også et forsøg efter 15 min. spil, men derefter kom Speed i gang. 2 straffespark blev sendt over af Joakim Calmar til en føring 6 – 5, derefter kom Speed igennem med et forsøg af Alex Østergaard, samt spark over af Joakim til føring 13 – 5, og sidst i halvlegen udnyttede Joakim igen et straffespark til Halvlegsføring 16 – 5.

Fra anden halvlegs start fik FRK igen et straffe og reducerede til 8 -16, derefter var det Speeds tur med et forsøg af Jonas Freeman, hvor sparket ikke kom over til en føring på 21 – 8, her troede alle Speeds hjemmepublikum på en let sejr, men 2 forsøg med spark over gav FRK en føring på 22 – 21, men så beviste Joakim sit værd for holdet. I dommerens tillægstid fik vi tilkendt et straffe og usvigeligt sikkert kom sparket over til sejr til Speed på 24 – 22.

Resultatet betød at Speed ligger alene i spidsen 3 kampe, 3 sejre.

Flere nyheder

  • 29. januar 2025
    Beretninger fra formand og de forskellige udvalg
  • 29. januar 2025
    Indkaldelse til Ordinær Generalforsmaling 21. februar

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.