DM Guld vundet ved næstsidste turneringskamp ude mod Lindø
DM Guld vundet ved næstsidste turneringskamp ude mod Lindø
- af Jørgen Larsen
I den næstsidste turneringskamp ude imod Lindø var der selvfølgelig lidt nerver på da vi teoretisk godt kunne miste guldet hvis vi tabte, men sådan gik det heldigvis ikke.
Lindø R.S.C. 5 (5) – R.K.Speed 38 (7)
Holdet havde selv bragt ca. 30 tilskuere med til den spændende kamp på Fyn, hvor hjemmeholdet også havde stor opbakning fra ca. 200 tilskuere. Kampen blev i første halvleg lidt for spændende, Speed kom hurtigt foran ved et gennembrud af Gerard Hounou der scorede til 5 – 0 og vores sparker Joakim Calmar sendte sparket over til en 7 – 0 føring. efter en halv times spil reducerede Lindø til 5 – 7 som også blev halvlegens resultat.
Det gav Lindø et pift som de dog ikke kunne udnytte, og vi vandt 2. halvleg 31 – 0. Victor Hounou, Gerrard Hounou scorede hver 1 forsøg lig med 5 point. Den helt store målæder i år er og bliver Joakim Calmar. Han scorede 2 forsøg lig
med 10 point og 4 spark over lig med 8 point og et enkelt straffe lig med 3 point. Det blev en god hjemtur, selvom medaljerne først bliver uddelt d. 8. november på hjemmebanen i Travbaneparken.
Endelig blev vi danske mestre efter 11 Danske mesterskaber i 60’erne og 70’erne, lykkedes det i 2014. At vi så samtidig også blev Pokalmestre var en ekstra fjer i hatten.
Så nu må alle klubbens medlemmer møde frem og hylde de danske mestre R.K.Speeds Supertalenter.
Sidste kamp spilles hjemme mod Aarhus RK på lørdag 8/11 kl. 14.00.