Speeds kvinder spiller 4. runde

Speeds kvinder spiller 4. runde

Published On: 12. juni 2017-By -1,2 min read-

For knap 2 uger siden var Speed vært for 3. runde af kvindeturneringen, hvor 9 hold og ca. 90 kvindespillere var samlet for at spille.

Det var en forrygende dag, hvor de nyeste hold fra Hundested og Aarhus viste hvor meget de har forbedret sig på blot nogle måneder. Der var i det hele taget mange lige kampe og ikke mindst fik Speed Ladies endelig slået rivalerne fra Frederiksberg RK. Lige nu er Frederiksberg kun foran med 2 point og der er 5 runder tilbage af turneringen.

På lørdag foregår 4. runde på Arsenalvej på Christianshavn, hvor Speed sparker første kamp igang kl. 10. Det bliver alletiders dag og faktisk lægges der op til at vores 2 nyeste spillere kan spille i samme kamp. Sofie Kragelund og Veronika Anker har begge klaret sig godt i deres debutter og det bliver spændende at se dem på banen på lørdag.

Kom og se nogle gode kampe fra kl. 10-16!

Sidste weekend var klubben på tur i Belgien, hvor herrerne deltog i Flandern 10’s turnering. Tre af pigerne var med som supportere og havde taget støvlerne med i tasken. Therese Veng, Simone Urban og Marlene Jakobsen spillede for Paarse Rebellen som betyder Purple Rebels.

Kvindeholdet tager i øvrigt på deres egen tur til Berlin i næste måned, hvor de skal spille som gæstehold i den tyske turnering.

 

Flere nyheder

  • 16. januar 2025
    Invitation til vores 75 års jubilæum den 5. april
  • 18. december 2024
    Gløgg og æbleskiver

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.