Det danske rugbylandshold spiller vigtig kamp på Speeds bane

Det danske rugbylandshold spiller vigtig kamp på Speeds bane

Published On: 25. april 2019-By -1,4 min read-

Der er lagt op til en stor rugbyfest, når det danske landshold lørdag den 27. april tager imod Østrig på R.K. Speeds baner på Løjtegårdsvej 58. Som optakt til kampen spiller børn og unge fra hele landet turnering.

Der er garanti for kontante taklinger, stor passion, respekt og højt humør på lægterne, hvis du drejer forbi Løjtegårdsvej 58 lørdag den 27. april.

Rugbyklubben Speed er nemlig værter, når det danske rugbylandshold byder Østrig op til dans i en vigtig landskamp.

Kampen begynder klokken 16.00, og der er fri entré.

”Det er en fantastisk mulighed for at se vores landshold spille. Lige nu forventer vi flere end 1000 tilskuere,” siger Frank Larsen, der er en af arrangørerne på begivenheden.

Når startfløjtet lyder, er det første gang i 15 år, at en officiel rugbylandskamp bliver afviklet i hovedstadsområdet. Derfor er der lagt op til en stor rugbyfest, hvor også børn og unge fra hele rugby-Danmark kommer i aktion.

Der bliver nemlig afholdt ungdomsturnering på Speeds baner som optakt til landskampen, hvor spillere fra U6 til U18 deltager.

”Den bliver en stor rugbydag, hvor man både kan se ungdommen – altså de kommende landsholdsspillere – optræde og så bagefter gå direkte hen at se landskamp,” siger Frank Larsen, der fortæller, at der både vil være mulighed for at blive malet i ansigtet og købe landsholdstrøjer.

Den endelig landsholdstrup er endnu ikke udtaget. Men i løbet af foråret har hele fem spillere fra R.K. Speed været en del af holdets bruttotrup.

Kampen er en del af guppespillet i turneringen Europe Championship, Conference 2 North.

Flere nyheder

  • 16. januar 2025
    Invitation til vores 75 års jubilæum den 5. april
  • 18. december 2024
    Gløgg og æbleskiver

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.