Speed-spillere skal kommentere OL

Speed-spillere skal kommentere OL

Published On: 25. juli 2021-By -1,3 min read-

I nat går det langt om længe løs med rugby 7s i Tokyo! Kan det blive meget bedre? Ja, det kan det. For bag mikrofonerne, der skal guide dig igennem kampene, sidder nemlig to velkendte speed-mænd.

Malte Madsen og Simon Maagaard Holm er dette OL’s danske kommentatorer på Discovery+ og Eurosport.

Det er en vaskeægte dynamitduo, der med fløjlsbløde stemmer, et tvist af syngende fynsk og stor indsigt i Rugby 7s skal føre dig trygt igennem årets olympiske turnering.

Malte Madsen er både aktiv spiller for Speeds førstehold og efterhånden en erfaren mand på danske 7s landshold. Simon Maagaard Holm er tidligere aktiv speed-spiller og tidl. 7s landsholdsspiller.

Simon var i år med som assistenttræner for det danske herrelandshold i 7s, da holdet tidligere på måneden deltog i EM-Trophy-rækken i 7s rugby i Ungarn.

Der er endnu ikke helt klarhed over, hvor mange kampe, der vil blive vist på direkte TV. Så hold dig gerne opdateret på TV-oversigten.

Til gengæld kan du følge hele turneringen med et abonnement på streamingtjenesten Discovery+:

26 juli

02:00-05:00 Gruppespil, mænd

09:30-12:30 Gruppespil, mænd

27 juli

02:00-05:00 Gruppespil, mænd

09:30-12:30 Placeringskampe og kvartfinaler , mænd

28 juli

02:00-05:00 Placeringskampe og semifinaler, mænd

09:30-12:30 Placeringskampe, bronzekamp og finale, mænd

29 juli

02:00-05:00 Gruppespil, kvinder

09:30-12:30 Gruppespil, kvinder

30 juli

02:00-05:00 Gruppespil, kvinder

09:30-12:30 Placeringskampe og kvartfinaler, kvinder

31 juli

02:00-05:00 Placeringskampe og semifinaler, kvinder

09:30-12:30 Placeringskampe, bronzekamp og finale, kvinder

Flere nyheder

  • 16. januar 2025
    Invitation til vores 75 års jubilæum den 5. april
  • 18. december 2024
    Gløgg og æbleskiver

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.