DM-guld i hus

DM-guld i hus

Published On: 22. august 2021-By -1 min read-

Der stod solskinsvejr, rugby og Speed-dominans på programmet, da klubbens mænd og kvinder lørdag var i Aarhus for at deltage i henholdsvis DM i sevens for herrehold og 4. serie i kvindernes DM-turnering.

Således trak Speeds herrehold sig ubesejret ud af turneringen og tog guldpokalen med hjem til Amager. Der blev ikke lukket et eneste point ind mod holdet, der omvendt lagde 190 point i fire kampe. Særligt i tredjekamp mod Frederiksberg, der blev vundet 54-0 og i finalen mod Hundested, viste drengene suverænt spil og stort, stort sammenhold. Boldene blev fordelt flot fra side til side, forsvaret var solidt og holdet var farligt alle steder på banen.

Kvinderne kørte i lige så imponerende facon alle sejre i hus. Kun en gang blev der scoret mod kvinderne, der omvendt scorede 225 point. Holdet var en klasse for sig og præsenterede det ene seværdige angreb efter det andet. Flotte krydsspil, stærkt forsvar og en god sans for at finde og udnytte hullerne i modstandernes forsvar, gjorde holdet helt ustoppeligt. Det tegner til at blive en stærk, stærk sæson for vores kvindehold.

Flere nyheder

  • 31. marts 2025
    Se videotidslinje: Rugbyklubben Speed fylder 75 år
  • 16. februar 2025
    Se klubbens regnskab 2024

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.