TAK FOR I ÅR!

TAK FOR I ÅR!

Udgivet: 31. december 2021-Af -Visninger: 2-Læsetid: 1,1 minutter-

Kære alle

2021 går på hæld.

Og selvom året startede og sluttede i coronaens greb, kan vi alligevel se tilbage på et år, hvor rugbyen og samværet atter fik lov til at fylde.

Et år, hvor der var liv i klubhuset. Et år, hvor vi efter hårde træningspas kunne samles om de fantastiske frivilliges mad på tværs af afdelingerne.

Et år, hvor kvinderne var altdominerende i Danmarksturneringen og sikkert kørte guldet til Amager. Et år, hvor U-19 hev DM-guldet hjem, og hvor der var liv og glæde i ungdomsafdelingen. Et år, hvor Old Boys trænede om onsdagen, hvor snakken gik i baren, og hvor vi igen fik afholdt sevens – om end en smule decimeret.

Et år, hvor herresenior steppede gevaldigt op, og hvor flere års hårdt arbejde for alvor begyndte at give pote. Et år, hvor klubben blev frisket op til vores arbejdsdag i november, og hvor seje forældre gav rugbysporten et skud til forældretræning.

Og meget, meget, meget mere.

Så tusind tak for i år til alle medspillere, modspillere, sponsorer, frivillige, tilskuere, gamle kendinge og så videre.

Vi ser frem til 2022.

Det skal nok blive godt.🎆

Godt nytår!

Flere nyheder

  • 16. oktober 2024
    Speed drager til Aarhus – fortsat plads til tilskuere
  • 15. oktober 2024
    Velkommen til vores nye hjemmeside!

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.