Kvinderne ryddede bordet – herrene i stærkt comeback

Kvinderne ryddede bordet – herrene i stærkt comeback

Udgivet: 5. september 2022-Af -Visninger: 1-Læsetid: 1,8 minutter-

Lørdag var Speed i aktion på hjemmebane, hvor herrene mødte Exiles, og på Frederiksberg, hvor kvinderne spillede 4. DM-runde.

Kvinderne gjorde rent bord og sluttede af med en nervepirrende finale mod Frederiksberg, som blev vundet efter forlænget spilletid.

Anna Joy Thompson blev kåret til turneringens spiller. Samtidig kunne holdet byde velkommen til Sophie Rosgaard, der har en lang rugbykarriere bag sig, hvor hun senest har spillet i Exiles, men altså nu har sluttet sig til Speed-familien. Velkommen!

Kvindernes kampe endte:

Hundested/Aalborg – Speed: 0 – 41

Århus – Speed: 0 – 55

Frederiksberg – Speed: 12 – 17

Herrene i vildt comeback

Mens kvinderne ryddede bordet på Frederiksberg, var Speeds herrehold ude i noget af en gyser. Holdet tog i mod DTU-Exiles i efterårets første 1. divisionskamp.

Exiles overraskede vist alt og alle og ikke mindst vores spillere. Relativt hurtigt bragte exiles sig langt foran og Speeds hold, der havde brug for en sejr og et bonuspoint måtte indse, at de pludselig var bagud 5-30.

Det fik holdet til at hanke godt og grundigt op i sig selv, og holdet fik halet ind. Kampen sluttede 30-38, og holdet fik sin sejr med bonuspoint.

Holdleder Graham Klusener citerede efter kampen England-legende Martin Johnson, som engang sagde: “The hardest game you’ll ever play is the one you play after your best game.”

Det passer vist meget godt. Efter den utrolige lykkerus efter en velspillet pokalfinale, var holdet måske ikke helt mentalt klar til opgaven. Men det endte godt.

Vi bød desuden hele tre nye spillere velkommen i seniortruppen. Argentiske Martin Noziglia gjorde rigtig flot figur i sin debut, hvor han lagde nogle hårde tacklinger og scorede et enkelt forsøg. Den nye ydercenter blev belønnet med kampens spiller.

Samtidig var kampen også Christopher Bladt fra ungdomsafdelingens første seniorkamp. Stort tillykke!

Og sidst men ikke mindst bød vi velkommen til halv kenyanske og halvt danske Kamoto Kamanga-Dyrbak, der kommer direkte fra Bath Academy i England. Kamoto er blot 18 år, men viste allerede i første kamp, at han er et enormt talent.

Han scorede 2 tries fra sin plads som wing. Desværre endte Kamoto med forlade kampen tidligt med et rødt kort.

Flere nyheder

  • 16. oktober 2024
    Speed drager til Aarhus – fortsat plads til tilskuere
  • 15. oktober 2024
    Velkommen til vores nye hjemmeside!

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.