Guld til kvinderne, sølv til herrerne

Guld til kvinderne, sølv til herrerne

Published On: 26. oktober 2022-By -1 min read-

Kvinderne kunne i lørdags løfte guldpokalen, som i længere tid har været stort set sikret. Herrerne slutter DM-sæsonen med sølv.

Kvinderne havde forud for det sidste stævne, som blev spillet lørdag, kørt stensikkert igennem sæsonen og trukket sig sejrsrigt ud af 5 ud af 7 turneringer. Lørdagens turnering bød på to nederlag, men det rykkede ikke ved kvindernes topplacering. Dermed kunne Speed Ladies igen løfte guldet og bringe DM-sejren hjem til Amager.

Herrerne var ligeledes i aktion lørdag. Her mødte holdet Frederiksberg, der har vundet DM fire gange i streg. Holdet var på en yderst vanskelig mission fra start.

Guldet kunnet kun vristes fra Frederiksberg, hvis det lykkedes Speed at vinde med bonuspoint (tre overskydende forsøg), mens Frederiksberg ikke måtte tabe med bonuspoint. Missionen viste sig også at være for vanskelig, og trods spænding langt ind i kampen rykkede et velspillende Frederiksberg fra til sidst og endte med at vinde overbevisende 42-12.

Derfor må Speed “nøjes” med sølv, hvilket stadig må siges at være en flot præstation for det unge hold, der virkelig har rykket sig i år.

Flere nyheder

  • 16. januar 2025
    Invitation til vores 75 års jubilæum den 5. april
  • 18. december 2024
    Gløgg og æbleskiver

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.