Kampreferat: Speed slog Erritsø 137-7

Kampreferat: Speed slog Erritsø 137-7

Udgivet: 22. september 2024-Af -Visninger: 4-Læsetid: 2 minutter-

Erritsø Rugby vs. Rugbyklubben Speed, 21/9-2024, 7-136 (7-40)

Referat:

Lørdag drog herrerne til Erritsø, hvor Erritsø Rugby ventede i efterårsæsonens tredje kamp.

Kampen startede med en lynscoring fra Speed, der efter 2 minutter bragte sig foran 7-0. Seks minutter senere slog Speed til igen, og med hjælp fra fullback Joakim Calmars sikre støvle stod der nu 14-0.

Det var imidlertid ikke noget, der slog hjemmeholdet ud af kurs. Efter anden Speed-scoring fulgte en periode, hvor Erritsø viste stærke takter og formåede at stresse Speeds forsvar, ligesom Erritsøs klynge voldte Speed-mandskabet besvær.

Hjemmeholdet byggede et pres op, som de fik fuld udbytte af. Efter 12 minutter kunne Erritsø således bringe sig selv fuldstændig ind i kampen med en scoring, som hjemmeholdet konverterede til stillingen 14-7.

I den følgende periode fik Erritsø et par straffe, som holdet dog ikke fik udnyttet til at komme tættere på Speed, der samtidig fik styr på sagerne og formåede at lave yderligere fire tries, inden dommer Dennis Graversen fløjtede til pause ved stillingen 7-40.

Efter pausen mistede Erritsø-mandskabet, der havde knoklet og kæmpet i første halvleg, pusten. Samtidig var Speed-holdet kliniske. Der blev stort set ikke tabt bolde, afleveringerne sad snorlige, og det ene gennembrud fulgte det andet. Halvlegen bød på hele 96 point til Speed, der dermed vandt 136-7.

Sejren betyder, at Speed har åbnet efterårets slutspil med tre sejre (heraf en skrivebordssejr over Aarhus) og et snævert nederlag til Frederiksberg. Det betyder, at holdet lige nu ligger på andenpladsen i slutspillet, lige efter Frederiksberg.

Alt er imidlertid fortsat helt åbent, og derfor er der lagt op til en nervepirrende afslutning på sæsonen, når Speed igen skal i aktion på den anden side af den kommende landsholdspause. Næste kamp er den 19. oktober, hvor vi møder Aarhus på udebane.

Efter kampen udnævnte begge hold Speeds center Lukas Baes Maidens til kampens spiller. Lukas var ustoppelig i kampen, hvor han brød linjen utallige gange.

Der var imidlertid også en lang række andre spillere, der leverede en ekstraordinær indsats. Heriblandt kan fremhæves vores unge andenrække Felix Busk Elmegaard, der var en maskine i forsvar. Det samme var holdets mest rutinerede spiller, flanker Brendan Ekstein, der lavede et par turnovers og mange tacklinger

Flere nyheder

  • 16. oktober 2024
    Speed drager til Aarhus – fortsat plads til tilskuere
  • 15. oktober 2024
    Velkommen til vores nye hjemmeside!

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.