Brian Elmegaard er afgået ved døden
Brian Elmegaard er afgået ved døden

Det er med stor tristhed, at vi har modtaget besked om, at klubbens mangeårige medlem og tidligere bestyrelsesmedlem Brian Elmegaard er afgået ved døden natten mellem lørdag og søndag efter længere tids kræftsygdom.
Brian var en dygtig rugbyspiller, men derudover en ildsjæl, der har siddet i bestyrelsen i en lang årrække og ikke mindst fået vores traditionsrige 7’s turnering til at fungere i årevis. Sidst i 1990’erne blev Brian den ene af Speed Bladets to redaktører. Efterfølgende var Brian den succesfulde arkitekt bag transformationen af Speed Bladet til vores, dengang nye, hjemmeside i 00’erne.Brian bisættes i Toksværd Kirke (Dystedvej 1, 4684 Holmegaard) på fredag den 11. oktober kl. 11. Klubben sender tanker til de efterladte. Æret være Brians minde