Kampreferat: Speed slår Aarhus 57-13 i vigtig kamp

Kampreferat: Speed slår Aarhus 57-13 i vigtig kamp

Udgivet: 20. oktober 2024-Af -Visninger: 120-Læsetid: 2,4 minutter-

Rugbyklubben Speed vs. Aarhus Rugby Klub 20/10-2024, 57-13 (31-3)

Referat:

Med blot to kampe tilbage af sæsonen var der ikke plads til at snuble, da herrerne lørdag drog afsted mod Aarhus, hvor Aarhus Rugby Klub ventede.

Aarhus manglede førsterækker, så forud for kampen havde vi besluttet, at vi ville spille uncontested scrums, (ingen skub i klyngerne) velvidende at det ville fjerne muligheden for at bruge klyngen som et våben og samtidig ændre kampens tempo til det hurtigere.

Og det må man sige, at det gjorde. For ved at spare den tid, som almindelige klynger normalt tager, var der i denne kamp langt mere boldspil. Samtidig var Aarhus kædespillere både veloplagte og farlige, når de havde bolden i hænderne, og det betød, at vores kæde skulle forsvare mange angreb direkte fra klynger i løbet af kampen.

Kampen startede dog ud med, at der stod Speed på spillet i de første fem minutter, hvor vi satte mange flotte faser sammen med hårde løb fra vores klyngespillere. Det lykkedes dog ikke Speed at bryde igennem Aarhus forsvar, og siden vendte momentum i en periode. Det var derefter Aarhus, der kom først på måltavlen med et straffe til 3-0 til hjemmeholdet.

Speed svarede dog hurtigt igen ved wing Mads Jørgensen og bragte sig foran 3-5. Derefter var det først klyngehalv Victor Hounou, der passerer den bagerste linje og bragte Speed på 3-10. Kort efter scorede storebror Gerard Hounou, mens Joakim Calmar konverterede til 3-17. Speed leverede yderligere to scoringer i første halvleg ved Joachim Calmar og Malte Madsen til pausestillingen 3-31.

Efter pausen var det Aarhus, der kom bedst fra start og meget af spillet foregik i en periode nede på Speeds banehalvdel. Speed fik dog vendt momentum og ved et flot gennembrud af vores store andenrække Jonno Stelder, der blev konverteret af Joakim Calmar, bragte Speed sig foran 3-38.

Derefter var det Aarhus, der fortjent fik udbytte af deres gode start på anden halvleg, ved at score og konvertere et forsøg til stillingen 10-38.

Derefter scorede Jeppe Holm fra et pick and go og siden lagde vi yderligere to forsøg, før dommeren fløjtede kampen af ved den endelige stilling 10-57.

Speed kårede efter kampen, Malte Madsen til kampens spiller, mens Aarhus valgte Jonno Stelder som banens bedste.

Speed kunne ikke have bedt om et bedre udgangspunkt, før holdets sidste og afgørende kamp ude mod Frederiksberg Rugby Klub.

Her er muligheden for guld til stede, hvilket vil være første gang siden 2014. Det kræver en sejr med mere end 6 point.

Så kom ud og støt drengene, der har brug for al den support de kan få i den vigtige kamp. Den finder sted på Frederiksbergs kunstofbane ved Jens Jessens Vej kl. 14.00 på lørdag den 26. oktober.

Flere nyheder

  • 18. oktober 2024
    Speed vs Aarhus: Se truppen og startende XV
  • 18. oktober 2024
    Tilmeld jer julehyggedag den 30. november

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.