Beretninger fra formand og de forskellige udvalg
Beretninger fra formand og de forskellige udvalg

Formandens beretning for 2024
2024 var et år med store udfordringer og igen var vi på som klub, såsom ungdomsstævne, dame stævne, herre kampe, 7`s stævne og landsholdskamp i foråret mod Norge og flere landsholdssamlinger. Det tærer på klubbens hjælpere og frivillige.
Vi har haft et stor sportsligt år med gode resultater, Dm for 7`s herre fik en første plads og damerne fik en anden plads, så rigtig godt gået.
Igen i år blev der afholdt 7`s det blev det allerstørste stævne til dato. Der var 57 hold fra 9 forskellige lande med 159 kampe over 2 dage det var lidt af en bedrift.
Vores styringsgruppe gjorde et stort stykke arbejde igen i år, især Simon og Joakim som gjorde en stor indsats. Vi skal heller ikke glemme de hold som satte telte op, stod i baren, lavede mad og Brian som stod for vagtpladen.
Det store arbejde som alle gjorde, resulterede i at vi fik det bedste overskud til dato, det luner godt i klubkassen.
Oldboys var på tur til World Rugby Sevens series i Madrid, vi var 17 som havde nogle fantastiske dage med masser af rugby og øl, så kan det ikke gå galt.
Det ville være godt for speed at få et Oldboys hold op at køre igen, så vi kan stille et hold til speeds 7`s.
Generationsskifte i bestyrelsen er kommet i gang. Henning går af som klubhusformand og Peter går af som ungdomsformand, så vi mangler nogle friske unge mennesker som vil stille op til de to poster, som bliver ledig til det kommende GF.
VI afholdte klubdag i april hvor en gruppe arbejdede med klubbens forhold til Rugby Danmark, gruppen sammensatte et brev til unionen, om Speeds holdning til Rugby Danmark. Efter 7 måneder kom der først svar tilbage. Svaret var ikke lige efter vores forventninger og særdeles irelavant, men vi arbejder videre og giver ikke op.
Klubben bliver 75 år d. 31 Marts og vi har nedsat et udvalg som står for at holde et stort jubilæumsarrangement som bliver afholdt Lørdag d.5 april. Det bliver en stor dag og jeg håber at vi får en fantastisk dag.
Til sidst vil jeg takke alle som har tilknytning Rugbyklubben Speed, alle vores sponsorer og sponsorgruppen, især Doller og Anders som yder en ekstra indsats,
alle vores frivillige, hjælpere, forældre og alle os der er på hver dag i Rugbyklubben, uden jer var der ikke en klub på så højt niveau.
Arne Jørgensen
Beretning fra Kvindeansvarlig, Linda Cecilie Osman
Året startede med at holdet bestod af 8 spiller, så i forhold til 2023 så det lyst ud, men inden længe var vi kun 5 da nogle af vores fødedygtige damer gerne vil levere flere medlemmer til klubben.
Træning startede op tidligt i januar i Rødovre, på SEPAS, som nu er blevet en tradition. En del løbeture var på programmet, med henblik på god grundform og forberedelse til forårets kampe.
Så snart vi kom på græs tryllede Sofie og Sophie med sjove lege og god opvarmning, hvilket gav en god stemning på holdet. Dette uagtet havde vi dog svært ved at stille fuldt hold til stævnerne.
Angående 7 serien og DM, fik vi hjælp fra forskellige klubber, og ungdomsspillere fra vores egen klub.
De 3 ungdomsspillere som er rykket op i efteråret har alle deltaget i enten Super 3, 15 a’side kampe, og anden udvikling for ungdomsspillere.
Vi har 2 kvinder på landsholdet, og håber på endnu flere spillere fra Speed, i den rød-hvide trøje i 2025.
Scandinavian 7’s:
Et par gode dage i solen, hvor vi desværre tabte mere end vi vandt, men det var god lærdom for vores ungdomsspillere, som fik mulighed for at komme i på holdet.
Weekendens samlede resultat blev 4 kampe: 1 vundne og 3 tabte.
Efteråret blev bedre end foråret, da vores sammenspil blev bedre, dette bevirkede at vi spillede os op i serien, og endte på en 4 plads.
Alt i alt en sæson hvor vi kæmpede for vores eksistens, så det kan kun gå fremad.
I 2025 starter vi ud med 10 spillere, så vi håber, at igen kan skaffe medaljer og ære til klubben.
Til sidst vil jeg gerne sige tillykke til Demi og Linda med de 100 kampe.
Linda Cecilie Osman
Kvinde ansvarlig
Speed Ladies
Beretning fra Ungdomsansvarlig Peter Jacobsen
Vi har i 2024 haft et rugbytilbud til alle aldersklasser fra U8 til U18, men her ikke kunne stille egne hold i flere årgange. Vi har derfor samarbejdet med andre klubber om holdfællesskaber og om at dele udgifterne til transport. Et samarbejde vi vil forsætte med i 2025.
Vi deltog i alle årets 6 B&U stævner. Desværre er den gennemgående DM-turnering afskaffet og afløst af et enkelt DM-stævne, hvor klubberne kan kæmpe om mesterskabet og det kun i U16 og U18 rækkerne. Nedprioriteringen af DM er en udvikling vi er meget kede af i Speed, hvor vi gerne havde set en gennemgående DM-turnering for flere aldersgrupper.
Helt galt står det til i U18 rækken hvor klubrugby, i Rugby Danmark regi, nærmest er blevet afskaffet og afløst af et tilbud til spillerne om at deltage på 2 regionale hold, som spiller mod hinanden, til hvert B&U stævne. En udvikling Speed har været modstander af. Vi mener, at vi kun kan fastholde og udvikle U18 spillerne hvis de træner i klubben og spiller kampe som et hold. Det er ødelæggende for klubben, hvis det eneste tilbud til spillerne, er deltagelsen på et regionalt hold.
I 2025 har vi besluttet at vende blikket mod Sverige og søge udfordringer til vores u16 og U18 hold der. Vi har derfor trukket vores U18 spillere fra det regionale hold.
Vi deltog i Viking Cup med U14, U16 og U18 hold. Viking Cup er et velorganiseret stævne i Göteborg, med deltagelse af mange gode hold. Det lykkedes ikke at få medaljer denne gang, men vi havde en lærerig tur og er friske på at prøve igen i 2025.
Vores helt store udfordring i ungdommen er stadig, at vi har for få spillere. Så længe vi ikke har fyldte hold, er alting meget sværere både til træning, og når vi skal deltage i turneringer.
Vi har derfor igen i år gennemført en række rekrutterings aktiviteter, bl.a. har vi et samarbejde med nabo SFO’en, hvor vi har introduceret rugby for de små klassetrin. Vi afholdt rugby festivaler for eleverne i 6. -9. klasser på kommunens skoler, hvor eleverne besøger klubben i skoletiden og får en introduktion i rugby. Omkring 700 elever deltog!
Vi har ligeledes forsøgt at fastholde vores spillere gennem en styrkelse af det sociale fællesskab i klubben, gennem aktiviteter som spisning efter træning, fælles busture, juleafslutning. For især de mindste årgange er det vigtigt at inddrage forældrene i klubben, så vi har tilbud om rugbytræning for forældre og forældre fitness og vi har fælles spisning for børn og forældre, efter træning. Det har været positivt at se at forældrene engagerer sig i klubbens aktiviteter som hjælpere ved B&U stævner, på ture og ikke mindst ved afviklingen af vores store sevens-stævne i august.
Tilslut en stor tak til de frivillige, som gør det muligt, i køkkenet, til træning, på ture, til arrangementer og ikke mindst tak til klubben og sponsorforeningen som igen har ydet økonomisk støtte.
Beretning fra Herreansvarlig, Graham Klusener
2024-sæsonnen for herreholdet kan opsummeres med ordene “uopfyldt ambition”. Holdet var ude af stand til at nå sit mål om at vinde det danske 15-mands mesterskab. Det er der flere årsager til. Først og fremmest hjalp det ikke holdet, at gå igennem endnu en sæson med ustabilitet på trænerposten. Holdet havde tre forskellige trænere i løbet af året samt længere perioder, hvor spillerne selv måtte stå for træningen. Derudover var årets utroligt dårlige turneringsstruktur årsag til flere aflyste kampe samt mange alt for ensidige kampe. Det betød, at holdet måske ikke var helt så kampklar som krævet til de betydningsfulde dueller mod Frederiksberg, der faktisk var de eneste betydningsfulde kampe for holdet. Her blev vi besejret i alle tre kampe. Det er alarmerende, at det virker til at kløften mellem FRK og Speed er vokset. Selvom vi igen vandt DM-sølv, så sidder vi tilbage med en følelse af en stagnation i vores udvikling som hold. Udfordringen i 2025 bliver derfor at være realistiske, når holdet sætter mål for sæsonen og derefter ærlige omkring det arbejde, der kræves for at opnå de mål. Spillere skal udvise større ansvar over for sig selv og deres holdkammerater i forhold til deres indsats.
De kritisable forhold, som præger dansk klubrugby på topniveau i øjeblikket, gør det derudover også nødvendigt at overveje, om tiden efterhånden er kommet til at kigge anderledes mod fremtiden. Vi kunne fortsætte, som vi har gjort i 2024 og vinde sølv komfortabelt de næste par sæsoner, mens kløften bliver ved med at vokse mellem os og FRK. Alternativt, kunne vi vælge at sætte endnu mere fokus på de yngre, mindre erfarne spillere på holdet med mange sæsoner foran sig, og dermed gøre os mindre afhængige af de erfarne spillere, som vi allerede ved kan præstere i de store kampe, men som ikke længere er i stand til at afsætte den nødvendige tid til holdet. Det er nok en balance mellem de to tilgange, som skal findes, men det er en ærlig samtale, som holdet bliver nødt til at have.
Seniorholdet bør derudover også spørge sig selv, om holdets interesser virkelig er bedst tjent med den middelmådige turnering, som Rugby Danmark tilbyder os i øjeblikket, eller om tiden nu endegyldig er kommet til at søge alternativer uden for disse begrænsninger og skabe vores egen vej sammen med klubber fra Sverige og de klubber i Danmark, som deler vores utilfredshed med turneringsstrukturen. Dette er ikke noget, der komme til at ske fra den ene dag til den anden, men da situationen ikke ser ud til at forbedre sig i den nærmeste fremtid, mener jeg, at vi for alvor bør udforske muligheden for et alternativ.
Hvis vi skal finde vores lyspunkt for 2024, så er det vores 7’s præstationer. Vi forsvarede igen guldet ved DM 7’s i Aalborg, hvor vi igen-igen gik ubesejret igennem turneringen, der i år havde et endnu stærkere felt end de seneste år. Vi opnåede samtidig også et meget flot resultat til Scandinavian 7s i år, hvor vi nåede helt til semifinalen i en turnering med enormt stærkt felt af udenlandske hold. Vi mødte turneringens suverænt stærkeste hold i semifinalen og gav dem deres tætteste kamp igennem weekenden.
Dynamikken på holdet både på banen og socialt fungerer fortsat meget godt. Blandingen af unge og erfarne spillere fra en række forskellige baggrunde gør, at vi har et holdmiljø og en kultur, der er meget åben og imødekommende for alle. Vi skal huske at dette er noget, som kræver arbejde for at vedligeholde. En målsætning, som vi havde sidste sæson, var at sikre, at vi er i stand til at tilbyde spillemuligheder for hele vores hold uanset spilleniveau. Selvom der blev arrangeret flere kampe i 2024 end året før, blev vi desværre ramt er aflysninger og lav spillertilmelding. Vi vil dog fortsætte med at arbejde på at skabe spillemuligheder for så mange som muligt.
Speeds herresenior var godt repræsenteret på tværes af begge landshold i år. Syv spillere var med til at sikre oprykning for Danmarks 7’s landshold i Beograd fra Rugby Europes Conference til Trophy-niveauet. Derudover repræsenterede 13 spillere XV’s landsholdet i 2024, hvor de vandt tre af deres fire officielle kampe.
Til sidst vil jeg gerne afslutte denne beretning med et par taksigelser. Først og fremmest til hele klubben – frivillige, supportere, bestyrelsen og alle, der har støttet os gennem året: Tak til jer. Derudover skal der også lyde en stor tak til de spillere, der er trådt til gennem sæsonen for at træne holdet i de perioder, hvor vi ikke har haft nogen træner. Der skal også lyde en kæmpe tak til Christian Philip Jørgensen for at træde til og påtage sig rollen som holdleder efter sommeren 2024. Det er en stor byrde, som han har gjort et fremragende stykke arbejde med. Til sidst skal der lyde et tak til alle spillerne på holdet, der bidrager til klubben både på og uden for banen. Fortsæt med at gøre det. Som spillere og klubmedlem i RK Speed har man et ansvar for, at klubbens ånd lever videre for de kommende generationer. Nu hvor vi også er gået ind i vores 75. år som klub, er det vigtigt, at vi anerkender alle dem, som var der før os, og husker, hvor privilegerede vi er at være en del af denne klub og dette hold. Nyd det.