FRB v Speed (18-18)

FRB v Speed (18-18)

Udgivet: 16. september 2025-Af -Læsetid: 2 minutter-

Turneringskamp mod FRK

Speed er kommet godt i gang med slutspillet, med sejre over Århus hjemme (106-5) og Ålborg ude (0-88). Lørdag skulle holdet testes mod FRK, som ligeledes er ubesejret i slutspillet. Forventningerne til en spændende kamp havde fået en større gruppe fra klubben til at tage turen til Frederiksberg, Speeds tilhængere fyldte noget mere end hjemmeholdets.

Kampen var lige fra start til slut, rugby niveauet og tempoet de 2 hold præsterede var højt og underholdende. Begge hold fastholdt bolden igennem længere perioder. Det var seværdigt, da bolden ikke bare blev flyttet fra ruck til ruck, men fint spillet rundt på hele banen.

I 1 halvleg havde Speed bolden det meste af tiden, uden at kunne lægge afstand til FRK på pointtavlen. Begge hold scorede på 1 straffespark, og lagde et forsøg til halvleg stillingen 10-10. Speed’s forsøg kom sidst i halvlegen, hvor det lykkedes at spille bolden helt ud så vores 2 hurtige wings kunne kombinere sig igennem. I foråret dominerede vi FRK’s klynge, og byggede angrebsspillet op herfra, men ikke denne dag. 2 gange i overtalssituationer (FRK med 1 spiller i sin bin), tabte klyngen bolden til en stærk FRK klynge på 7 mand.

2 halvleg foregik mest på Speed’s halvdel, med bolden i hænderne på FRK, og stærke tacklinger fra Speed. Det var dog Speed som scorede først – igen med et hurtigt gennembrud langt ude i kæden. Kort efter var Speed uheldig, da en bold i dybden gik over sidelinjen lige foran en fri Speed spiller tæt på mållinjen. Begge hold scorede igen 1 for forsøg og 1 straffespark til resultatet 18-18.

En tæt og underholdende kamp som begge hold kunne have vundet. Resultatet satte holdenes næste møde i slutspillet op som den afgørende DM-finale, det foregår den 18 oktober kl. 14 i Travbaneparken.

Speed spillede en flot kamp, med mange stærke individuelle præstationer. Hvis der skal være lidt at kritisere, så skulle holdet nok have skiftet gameplan i 2 halvleg, fra korte spark (up and under) til spark i dybden for at sætte vores hurtige wings igennem. Speed var farligst, når bolden blev flyttet hurtigt ud, da FRK spillede mere tæt, med kortere afstand mellem spillerne i kæden.

Claus

Flere nyheder

  • 11. maj 2026
    Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
  • 17. april 2026
    Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Vores historie

Vores historie

Fra vores ydmyge begyndelse i 1950 til at blive en af Danmarks førende rugbyklubber, har Rugbyklubben Speed en rig historie fyldt med passion, dedikation og uforglemmelige øjeblikke. Dyk ned i vores historie og lær mere om, hvordan vi har udviklet os gennem årene.