Speed hiver guldet hjem i 7s
Speed hiver guldet hjem i 7s

Efter en hård og velspillet finale kunne Rugbyklubben Speeds herrehold endnu engang lade sig hædre som danske mestre i syvmandsrugby.
Forventningerne var klare, forud for årets DM i 7s i Odense den 6. september: Intet andet end guld ville tilfredsstille Rugbyklubben Speeds herrehold, der har vundet år efter år siden 2020.
Derfor var det også et velforberedt, tændt og skarpt Speed-hold, der sparkede turneringen i gang mod Aalborg. Speed dominerede fra første fløjt og i hele første halvleg rørte Aalborg stort set ikke bolden. Kampen blev vundet sikkert med 40-7.
Derefter ventede et ungt CSR-hold, der skulle vise sig at blive en stor mundfuld for Speeds rutinerede spillerede. CSR’s spillere var opsatte på at gøre alt for at gøre det svært for Speed. Og det lykkedes CSR at gøre kampen modet og “broken” til deres fordel. Kampen endte dog med en forholdsvis sikker sejr på 12-28.
Med den sejr var Speed videre til semifinalen som 1’er i puljen. Da Speed vandt guld sidste år og dermed gik ind i dette års turnering som bedst-seedede hold, ventede turneringens bedste 2’er. Det skulle vise sig at være netop CSR, og dermed ventede rivalerne fra Christianshavn i endnu et opgør.
Denne gang vidste Speed sin overlegenhed og kørte en stensikker sejr på 30-0 hjem.
Finalepladsen var sikret og her ventede et meget velspillende Frederiksberg, der havde gjort fuldstændig rent bord i alle deres kampe op til finalen.
Speed var meget opsatte på kampen. Det samme var Frederiksberg. Der skulle ikke gå lang tid, før Frederiksberg bragte sig foran til 0-7. Det slog imidlertid ikke Speed-spillerne ud af kurs.
Før kampen havde holdet netop talt om, at det kunne ske, at FRK ville komme foran, men at det blot skulle håndteres med ro og en tro på gameplanen. Efterfølgende fulgte en kamp, hvor Speeds forsvar var on point. Hårde, gode tacklinger og vigtige turnovers gjorde livet svært for Frederiksberg. Samtidig viste Speeds helt store 7s stjerne, Victor Hounou, hvorfor han er både respekteret og frygtet i det danske rugbymiljø. Hele tre tries leverede han i finalen og dermed kunne Speed løfte armene i jubel, da dommeren fløjtede af til resultatet 21-7.
Victor Hounou blev fortjent kåret til turnerings spiller.
