Ungdom

Skrevet af Claus Beck

I North Dorset’s klubhus fik vi lidt mad og spillerne blev fordelt mellem 6 værtsfamilier.  I klubhuset fik Victor god mulighed for at finpudse sine evner som neglelak kunstner. Vi var jo et par stykker som havde gjort os fortjent til at få nogle farvestrålende negle, og så er det værd at nævne at Brian tog dagens nederlag på sine negle.

Som en del af udfordringen så var der arrangeret Viking games, med flere discipliner lørdag og søndag.  Det blev en festlig aften i klubhuset med god dansk backing af Victor’s nye sangkor, imens ca. halvdelen af dysterne blev afviklet. Efter 5-6 omgange så var vi stadig godt med, og spillere som Mathias, Kevin – stærk mand og Halfdan – kikse spisning, skabte respekt blandt vores værter. 

Søndag formiddag – efter endnu et stort engelsk morgen måltid, med stegt blodpølse og kidney – mødtes vi igen i klubhuset, denne gang for at overvære den årlige rituelle nedslagtning af ”danske U13 vikinger”.  Om efteråret fejrer North Dorset sejren på Slaughtergate med en rituel kamp, hvor ”dansker holdet” langsomt slås ihjel og påsmøres blod som de falder.  Flere forældrepar havde udtrykt tvivl om det var en god ide i år, nu da der var ægte danskere var til stede! Måske var de bange for at vi ville gå bersærk mod U17 holdet senere på dagen? Vi blev nok lidt skuffede over slaget, som var lidt tamt og iflg. klubbens præsident så var det tydeligt hæmmet af vores tilstedeværelse.

Inden kampen mod North Dorset, havde Victor og Brian snakket med spillerne om lørdagens kamp, og alle var enige om at en gentagelse ikke måtte ske, vi måtte ikke give op, der skulle kæmpes til sidste minut.  De brugte god tid til at sætte holdet op, og lige før kick off ledte Brian en vikingeudfordring af North Dorset midt på banen. Og så kom spørgsmålet igen ”What’s the story about the odd couple?” 

Som om lørdagen lagde vi bedst ud, og med ændringer i kæden fik vi slået hul i North Dorset’s forsvar; med hurtige bolde fik Oliver og Finn 2-3 gange flyttet spillet 40-50 meter fremad.  Kampen foregik på begge banehalvdele, men langsomt fik englænderne overtaget, og med en kort bold i indkastet overraskede de os fuldstændigt og scorede et let forsøg. North Dorset fik mod på opgaven og pressede os bagud.  Som om lørdagen kunne man se at det var svært for Speed at holde koncentrationen i hele halvlegen, og pga. manglende kommunikation yderst i vores kæde scorede North Dorset yderligere 2 forsøg.

Anden halvleg forsatte med et overtag til værterne, men en god forsvarsindsats fra hele holdet gjorde at vi aldrig blev spillet ud af banen. Mod slutningen af halvlegen tilkæmpede Speed holdet sig et godt overtag (Jonas, Jeppe, Marco og Finn førte an), og vi scorede 3 forsøg til slut resultatet 35-19.  Alt i alt en ganske underholdende kamp som begge hold kunne være bekendt.

På Speed holdet blev Jonas dagens spiller, mens Jeppe og Finn (nu som center) også havde en god dag på banen.  Det må også betragtes som meget positivt at førsteårs U16 spillerne, som udgjorde halvdelen af holdet ikke faldt igennem (Tim’s stærke tacklinger og Halfdan’s solide klynge arbejde var godt). Som hold er vores svaghed er at vi ikke spiller meget 15 a-side i DK, og at vi ikke kommunikerer sammen på banen, så vi kan udnytte modstandernes svagheder. Som 9 og 10 skal vi lære Mikkel og Oliver verbalt at styre klynge og kæde. Og så kunne flere af andetårs U17 spillerne nok have støttet deres yngre kammerater bedre mht. placeringen på banen.  Det sagt, så er der bestemt gode muligheder i disse spillere.

Nåh … men nede 0-1 efter kampen, måtte vi sætte alle kræfter ind på at vinde vikingespillet.  2 discipliner manglede tovtrækning og et ”Viking boat race”.  North Dorset mente de havde en fordel, da de hørte at danskerne ikke kendte til tovtrækning.  4 hold kæmpede og i finalen mødtes det bedste danske og engelske hold.  Og her overraskede vi dem og vandt med bedst af 3 træk, godt gået drenge, den havde de ikke set komme.

Nu stod det 1-1, vi havde godt nok tabt på banen, men godt sammenhold havde bragt holdet tilbage.  Så holdet udfordrede englænderne og satte at på et bræt, vinderen af the Viking Boat Race vi være samlet vinder. Nu havde Speed vinden i ryggen, og ledet af the Odd Couple blev Vikinge drikkebægerne tømt i et imponerende tempo og Knud den Store’s ære blev genoprettet på bedstevis. 

Søndag aften var vi sammen med værtsfamilierne, og ca. halvdelen mødtes på en indisk restaurant i Gillingham til hygge og lidt lokal curry, endnu en engelsk mad specialitet. 

Mandag morgen var der engelsk morgenmad i klubben til alle (3 dage i træk, med bacon, æg, stegte tomater, bønner og stegte nyrepølser – stik lige den!).  Kl. 10 måtte vi tage afsked med vores nye venner og startede vi turen til Bristol lufthavn og hjem til DK, og så vidt vides så fik the Odd Couple alle med hjem.     

The Odd Couple er selvfølgelig Victor og Brian.  Deres forskellige alder / størrelse mm, sammenholdt med deres gode samarbejde fik folk til spørge.  Alle kunne se at samarbejdet fungerede godt og samtidig var de meget forskellige, den ældre viking (gæt hvem) og den yngre sorte atlet. Victor og Brian kender hinanden gennem mange år, startende med Brian som U11 træner for et hold med Victor som spiller.  Rugby er et dejligt spil som binder folk sammen for resten af livet.

Alt i alt en god tur til England, med et bundt dejlige drenge. 

Vi gør det gerne igen - Victor – Brian – Peter og Claus 

Her er vi så alle sammen inkl Martyn Jose (nr 3 fra venstre), men uden Victor som er bag kameraet.

Skrevet af Claus Beck

Der skal lyde et stort tak til Thors forældre – Marlene og Kristoffer – for den kæmpe indsats, de udførte til året store Unge – Gamle dyst.

Det er et stort ansvar at stå for maden med de traditionelle Gule Ærter & Kamsteg i Speed efter den årlige dyst.  Marlene og Kristoffer tog udfordringen op og serverede et yderst lækkert måltid, intet var overladt til tilfældighederne og intet manglede.

Da vi ville sige tak for det store arbejde, var svaret ”Det er da intet i forhold til det I gør for vores børn her i Speed”. Det er noget der varmer et trænerhjerte!

Også en stor tak til Rikke (Mor til 3 rugbyspillere) der sammen med  Marlene, laver mad til ungdommen og andre tilløbere om tirsdagen. Rikke er også frisk på uforudsete arrangementer.

Det er skønt at have så dedikerede forældre i klubben, som sådan hjælper med at skabe fundamentet til et godt sammenhold mellem ungerne.  Det gør det lettere for os at bringe det sociale aspekt ind på holdene, som er så vigtig i rugby.

Vi sætter stor pris på jeres arbejde for Rugbyklubben SPEED.

God jul til jer og klubben - Ungdomsafdelingen v. Flemming og Claus

Skrevet af Claus Beck

Hvis man ønsker at vide lidt mere om hvem eller hvad the odd couple henviser til, ja så må man tage med på rejsen til det sydøstlige England i det herrens år 2016.

Tidligere i år modtag RK Speed en udfordring fra North Dorset RFU, de spurgte om vi var interesseret i at forsøge at få revanche for et nederlag, som danske vikinger led i 1016 på bakkerne udenfor byen Gillingham.  Slaget var en del af Knud den Stores krig mod den engelske konge Edmond Ironside om herredømmet i England. Danskerne tabte slaget i 1016, men krigen fortsatte og Knud erobrede hele England i 1018, og sad de næste 20 år på tronen i Danmark, Norge og England.

North Dorset’s baner ligger på et område der hedder Slaughtergate, hvilket ifølge lokale kilder skulle henvise til det voldsomme slag med danske vikinger i 1016.  Som I nok kan forstå kunne Speed U17 ikke lade sådan en udfordring ligge, vi er vel stadig (næsten) vikinger.

Fredag den 30 september drog 18 spillere og 4 ledere af sted for at hævne nederlaget i 1016.  Efter at Peter havde fået alle checket ind til Bristol med Easy Jet, forsøgte 2 spillere (Frank og Thor) at desertere i sidste øjeblik. De 2 havde snedigt ”tabt” deres boarding card før sikkerheds checket i Kastrup, men Claus og Brian spottede forsøget, så alle kom med på flyet til Bristol. 

For at komme i den rigtige stemning, og få et par professionelle tricks med i bagagen, så var første stop en top kamp i Bristol, mellem Bristol RFC og Saracens FC.  På et stadium med 12.000 tilskuere blev det til en sikker sejr til de engelske mestre fra Saracens på 39-0.  Som en ekstra bonus så blev 3 forsøg scoret lige hvor vi sad, sammen med Saracens fans fra London. Så masser af inspiration til hvordan man besejre et lokalt hold på og udenfor banen.  Aftensmaden blev serveret under kampen, en god lejlighed til at nyde Steak and Kidney Pies med eddike chips, en lokal delikatesse (som vist ikke faldt i alles smag).

Vores værter fra North Dorset (Martyn, og andre øverst til venstre), havde samlet os op i lufthavnen i 2 minibusser, de kørte os til kampen og bagefter til et hotel udenfor Bristol. Før alle gik til ro, så blev en lokal afd. af restaurant den gyldne måge indtaget, desværre havde de ikke Steak and Kidney Pies.

Jeppe blev betroet at sørge for at alle var på benene kl. 7, så vi kunne indtage en omgang fuld engelsk morgenmad (inkl. bønner) inden vi rykkede videre mod Sailsbury (man fornemmer sikkert allerede nu at mad spiller en vigtig rolle på et U17 hold).  Da vækningen således var lagt i holdkaptajnens sikre hænder kunne intet gå galt, mente lederne, men ….  kl 07.15 måtte lederne lige vække holdkaptajnen så alle kunne få tanket op med bønner.    

De 2 minibusser kørte os fra Bristol i ægte britisk vejr, blæsende med masser af regn. Undervejs påtog Victor sig opgaven med at lære U17 holdet en samling passende rugby sange som kunne bruges på turen. Heldigvis for os ledere så klarede vejret op som vi ankom i Sailsbury, og vi fik kun et par enkelte byger resten af dagen.

Sailsbury RFC spiller i den nederste landsdækkende turnering (4 division), klubben er det eneste hold, som ikke stiller med et semi-professionel hold i rækken.  De fortalte at de fleste klubber i 4 div betalte spillerne mellem 2.500 og 3.000kr per kamp, med 30 kampe i en sæson så løber til op til 90.000kr.  Mht. U17 så var Sailsbury ved at opbygge et Colt team (ynglinge), og stillede et stærkt hold som kom delvis fra egne rækker, og et par nærliggende skoler.

Kampen startede med et stærkt pres fra Speed som holdt Sailsbury fast på deres egen banehalvdel de første 10 min.  Set fra sidelinien så det ganske positivt ud, men så fik Sailsbury mere spilovertag og beholdt bolden i egne rækker, derfra foregik resten af de 35 minutter på Sailsbury præmisser.  Kort sagt så var vi oppe mod et bedre hold, som var gode til at finde og udnytte de svage punkter på Speed holdet, mens Speed holdet ikke var i stand til at lukke af i forsvaret.  Når vi endelig fik hænderne på bolden lå vores stand-off og 1. center for langt fremme, så de fik modstanderne i hovedet med det samme, og kunne ikke få bolden i spil.

2 halvleg blev i perioder bedre, faktisk var Speed 3 gange kun 1 meter fra Sailsbury’s mållinie uden dog at komme det sidste stykke.  Omvendt så havde Sailsbury i deres 12’er en spiller med et godt overblik, han var arkitekten bag deres offensive spil og skabte konstant uro i Speed’s forsvar.  Senere hørte vi at han var optaget på Bath RFC’s rugby academy, og er på vej til at blive professionel rugby spiller i Bath.   

Det blev til et nederlag på 89-0, som afslørede at Speed havde svært ved at holde koncentrationen i 2*35 min, og at 15 mand’s rugby ikke er det vi spiller mest. Den taktiske forståelse for flanker og låser positionerne gav en del huller i forsvaret, og så var der nogle som gav lidt op undervejs, og så er det svært at spille rugby.  Bedste spiller på Speed holdet var Finn, som især i forsvaret læste modstanderne godt og fik spoleret meget opspil.  Jonas fortjener også at blive nævnt som en der kunne være sin indsats bekendt hele vejen igennem.

Mens Victor og Brian på bedstevis støttede holdet fra sidelinjen kom Peter og Claus i snak med de lokale tilskuere.  Her kom spørgsmålet så første gang fra et par Sailbury tilskuere ”What’s the story about the odd couple?” Først så forstod vi ikke spørgsmålet, men senere så faldt 10 øren, nogen der kender Gnarls Bakley? Det var så første ledetråd.

Mens Sailsbury havde været hårde ved os på banen, så var de gode værter bagefter og sørgede for at de tomme maver blev fyldt op.  Desværre så kom turledelsen i fokus på en ikke så heldig vis, vi havde forberedt 2 RK Speed klubskjolde til turen, som Jeppe skulle overrække til værtsklubberne, men … det viste sig at de ikke var kommet med, det var pinligt, meget pinligt for Peter og Claus!

Vi blev hængende i klubben og kunne vælge mellem at se 3 senior kampe, 1 hvor Sailsbury RFC spillede en 4 div kamp. En anden hvor Sailsbury’s 3 hold spillede mod North Dorset’s 3 hold.  Sidst på eftermiddagen gik turen mod Gillingham, hvor vi midtvejs passerede Stonehenge, desværre uden mulighed for at stoppe tæt på.  Victor tog turen i den anden minibus, så oplæringen i de ædle rugby sange kunne fortsætte.

Fortsættelse følger

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Peter Jacobsen