Lidt forsinket, men bedre sent end aldrig...

Rusland havde af I.R.B. (International Rugby Board) fået tilkendt retten til at afholde VM i Sevens. Det var det sjette mesterskab i Sevens rugby, 3 af turdeltagerne havde overværet alle stævnerne: Ian Hollins-Torben Nielsen(Batman)-Jørgen Larsen, 1993 i Edinburgh, 1997 i Hong-Kong, 2001 i Argentina, 2005 i Hong-Kong, 2009 i Dubai og nu Moskva.

Arrangøren af turen i år var Old-Boys afdelingen. Efter opslag i klubben var der 11 der havde meldt sig, og det blev en rigtig Old-Boys tur, med slips, kilten og baskerhuer.

Vi mødtes i CPH-Lufthavn onsdag d. 26/6 Kl. 08.00 og skulle med flyet kl. 10.30, derefter til Moskva Lufthavn hvor vi landede kl. 12.30 (der var en tidsforskel på + 1 time) derefter Visa og paskontrol. Og så lede efter vor buschaufør i 35g. varme men vi fandt ham og så på en bustur tværs igennem Moskva hvor der bor ca. 12 millioner mennesker, selve Moskva er på størrelse med Fyn.

Vi skulle bo på Hotel Cosmos der havde 25 etager, og alle blev indkvarteret på 22. etage, og man kunne sige en ting der var en god udsigt. Næste dag var afsat til sightseeing. Kl. 10.00 blev vi afhentet af vor bus med en udmærket engelsktalende guide. Vi blev så kørt rundt i Moskva og oplevede alle de berømte pladser samt kirker, og selvfølgelig den røde Plads, lige op af her det berømte GUM varehus, hvor alle kendte tøjmærker, ure m.m. blev solgt. Vi blev også kørt ud til stadion hvor VM blev afviklet, det var et kæmpe område som var blevet til da OL blev afviklet i 1980, der var flere stadions og svømmearenaer mm.

Fredag startede så VM kl. 14.00 men vi tog derud i god tid med den berømte Metro, og det var et kæmpe transportsystem i flere etager. Det tog ca. 5 kvarter at komme ud til stadion. Der var 24 lande der havde kvalificeret sig for herrehold og der var 16 damehold som spillede på et andet stadion i området.

Vi overværede herrekampene. Der var 6 puljer med 4 hold i hver, alle hold spillede kun 1 kamp hver første dag, og midt i det hele blev der afviklet en åbningsceronomi med musik og optræden. Så vi var klar kl. 20.00 til at finde Metroen og hjem til Hotellet. 

Næste morgen igen med Metroen til Stadion og kl. 10.00 åbnede portene. Der var plads til 78.000 tilskuere, da vi var flest var vi vel 12.000 inklusive Politi og Soldater Ca. 2000 stk. Der var rigtig varmt 35°C i skyggen og kl. 15.00 sad vi i fuld sol – pu-ha det var varmt. Tilbage til hotellet kl. 21.00 derefter spisning og så på hovedet i seng.

Næste morgen Finaledag, Metroen til Stadion igennem sikkerheds-kontrollen og op på plads. Da vi nåede til finalerne startede et kæmpe tordenvejr og et skybrud af regn, alle kampe stoppede 1 time. Så kunne vi endelig komme i gang med finalerne, og ikke ufortjent blev både All-Blacks (New Zealand) Herre og Damehold VM-mestre, alle dame kampe fra Kvartfinaler blev også afviklet på det store Stadion.

Derefter hjem til hotellet et hurtigt måltid mad og så på hovedet i seng.

Næste morgen var det afrejsedag, vi havde også bus til lufthavnen, men det føltes ligesom om at samtlige 4 millioner biler der fandtes i Moskva var ude at køre og alle skulle ud til Lufthavnen. Derefter var der kun ventetid til at vort fly skulle afgå, og efter planen landede vi CPH-Lufthavn, trætte men med nogle gode oplevelser.