78 medlemmer af klubben tog afsted til den årlige turnering i Irland "Sevens by the Sea" i byen Kinsale i Sydirland. Selve byen er ikke ret stor ca 2.500 indbyggere, men i denne week-end er der ca. 10-12.000 rugbyinteresserede der er taget hertil fra hele Irland, og hele byen fester fredag-lørdag og søndag, en utrolig oplevelse.
Alle mødtes i Københavns Lufthavn fredag morgen kl. 8.30, og 4-5 frivllige gik i gang med at booke os ind. Det tog sin tid, men 1 time efter var alle mand booket ind, og vi kunne gå på besøg i de toldfrie butikker og kl. 11.05 var alle mand i flyet på vej mod Dublin.
Her landede vi Kl. 12.20 (Engelsk tid). Her blev vi samlet op af 2 busser, den ene skulle tage spillerne til Coork hvor de overnattede, (der var ca. 20 km. til Kinsale) så hver morgen og aften var der bus frem og tilbage. Der var 3 hold Førsteholdet, damerne, og one ton team, ca 39 personer. Den anden bus tog alle turisterne og Old-Boys til Hotel Trident i Kinsale, 39 personer ialt.
Lørdag d. 2 maj startede turneringen så. Kl. 10.00 spillede førsteholdet kamp 1 imod Lettuce Entertain You på bane 4 vi sejrede 20 - 10. Næste kamp var kl. 10.40 imod Session Mott Sevens på opvisningsbanen pitch 1 her vandt vi 17 - 0. Derefter var der pause til kl. 12.00, hvor vi skulle møde Run Burgundy Babarians, som vi slog 29 - 0.
Dette var sidste kamp om lørdagen og vi var i kvartfinalen næste dag.
Så skulle damerne i kamp. 13.40 skulle vi møde The Pink Ladies her vandt vi 17 - 5, næste kamp var kl. 14.00 imod Ruck n Rollers, her tabte vi 10 - 34. Så var det One Tonne kl. 14.00 imod The Cookie Monsters, den tabte vi. Sidste kamp var imod The Ruckaroos, som vi også tabte, så det var en speciel dag med lidt af hvert.
Søndag var vores sidste dag på banerne. One Tonne spillede en kamp som de tabte, og dermed var de ude af turneringen. Damerne var i kvartfinalen, som de tabte 5 - 35, så var de ude efter at have klaret sig fint i turneringen.
Herreholdet spillede også i kvartfinalen hvor de mødte igen Run Burgundy Barbarians som vi vandt over igen 15 - 5. Så var vi i semifinalen hvor vo mødte Gungarvan Hellfish, der tabte vi 10 - 17, i en meget tæt kamp, men herreholdet vandt 300 euro.
Derefter var der tid til lidt fest, men vi skulle tidligt op mandag morgen, kl. 04.30 til morgenmad og derefter de 400 km til Dublin for at nå flyet imod København.
Igen en succesrig tur, hvor vi fik vist at vi er på rette vej med et godt dame og herrehold.