Ved generalforsamlingen i 26. februar fremlagde formand Jørgen Larsen bestyrelsens beretning som følger:

En gennemgang fra året der gik set af bestyrelsen. Igen i år må vi starte med det kedelige. I starten af året døde Orla D. Andersen, han blev 91 år gammel. Orla var medstifter af RK Speed efter at have gjort tjeneste i England under 2. Verdenskrig. Da han vendte hjem blev han medlem af Ex-Army en klub for hjemvendte danske soldater der havde gjort tjeneste i England under krigen. Men det blev sværere at stille hold imod klubber der kom for at spille rugby, da de fleste trak sig ud grundet stiftelse af familie, og da man havde den regel at for at være Medlem skulle have været soldat i England, blev man enige om at starte en ny rugbyklub hvor civilister kunne være medlem. Så d. 31. marts 1950 blev Rugbyklubben Speed stiftet.
Sidst pa året i november måned døde Bernd Bülow af kræft. Bernd spillede i mange år på klubbens førstehold.
"Æret være Deres Minde"

Herrer

Vi kommer kort ind på det sportslige, da de forskellige udvalg selv har beretninger. Vort seniorhold vandt 1. division øst, og gik også ubesejret igennem Super 6 ligaen, men kunne desværre ikke vinde Mesterskabet på grund af bonuspoint. Vi blev danske mestre i sevens og danske pokalmestre. Vort damehold blev mestre efter en god sæson, og vore ungdomshold klarede sig også godt både i den hjemlige turnering og 0resundsturneringen. Vort U-16 hold var vort bedste ungdomshold, men det gælder igen her ingen sejre uden et kæmpearbejde bagved af trænere, forældre samt andre hjælpere. Diverse landshold er stadig på jagt efter vore talenter, men det kræver masser af træning og fysik for at undgå skader. Desværre havde vi en sag med antidoping Danmark. Det resulterede i at en af vore spillere er ude af spillet i lang tid. Så et godt råd til alle: Vær opmærksom på hvad du indtager, Dansk ldræts Forbund har øje på Rugbysporten.

Speed og kommunen

Igen et år hvor vi blev behandlet godt af dem, og fik hjælp mange gange. Vi har gang i flere projekter, endvidere står de bag "Fitness-lokalet" som bliver brugt flittigt af vore medlemmer i alle aldersgrupper. Vi har ca. 100 medlemmer tilsluttet.

Økonomi

Kasserer Lars vil senere præsentere regnskabet med et "lille" overskud. Her må vi appellere til klubbens medlemmer. Det er jo ikke gratis at dyrke sport, heller ikke vores, sa betal din kontingent med glæde. Henvend jer til jeres træner, så du kan blive registreret hvis ikke du betaler kontingent.

Dameholdet

De har i året der gik fået tilgang af flere spillere. Samtidigt har de trænet meget hårdt, og det gav det resultat at vinde mesterskabet, og fik rystet Frederiksberg så meget, at de gik totalt i stå. Igen betyder det meget at de hjælpere der står bag er deres opgave voksen.

Old boys

Ja som navnet lyder er det de gamle, men uden dem havde vi store problemer. De træder altid til ved stævner og arrangementer, og som sædvanlig det store flagskib "Scandinavian Open". Bestyrelsen er meget glade for deres indsats.

Ungdom

Det kan ikke siges for ofte, det er yderst vigtigt at den afdeling fungerer, og det ser ud til at Arne og Co. har fået styr på det, og vi som kommer i klubben kan glæde os over at se de unge mennesker møde op til træning, uanset om vejret er dårligt eller solen skinner, det glæder os gamle mennesker. Arne kommer med en beretning senere.

Klubhuset

Vi tror der er mange i klubben, der desværre ikke er klar over det kæmpe arbejde det er at drive en klub som vores og selv om vi har "Per Morfar" som vasker, rengør og kører affald væk er der mange der tror de er derhjemme. Vi har en bøn til vore aktive: hvis man skal bruge spilletøj, drikkedunke og bolde er der kun en der henter, nemlig "Træneren", og når træningen er færdig, på plads igen hvor de kommer fra, og ikke på borde og gulve. Dem der skal holde orden er frivillige og ulønnede. Det er fandens irriterende at skulle rydde op efter andre. Så husk ryd op, hvis I har brugt ting der har andre placeringer end gulvet.

Copenhagen Scandinavian Open Sevens

Efter sidste års store rekorddeltagelse af hold, ser vi frem til vort 30 års Jubilæumsstævne. Stævnet afholdes d. 12-13-14 august, så reserver allerede dagene for at hjælpe.

Bestyrelsen

Der bliver en del rokade i Bestyrelsen, men det gælder stadig om at vi holder fokus, både på banen og på vor position i Dansk Rugby som DANMARKS ældste, største og bedste klub.

Klubbens fremtidige arbejde

Ja vores store visioner i den kommende tid er at få stabiliseret vore 3 grupper. Seniorafdelingen, flere seniorer især dem vi mister fra 17-18 års alderen, så vi kan få et tredje hold i gang. Damerne, fortsætte med at få tilgang af spillere, så vi kan spille med 15 på holdet, så er det rigtig rugby. Ungdom, få fyldt alle aldersgrupperne op, flere hjælpetrænere. Speed skal også deltage i de kurser for Dommere og trænere som udbydes.