I Pinsen var DRU værter for EM for kvinder (gruppe B) Og EM kval. For herre. Alt i alt 22 Landshold samlet på dansk grund. Stort meget stort.

Danmark deltog med et herre hold og et kvinde hold. 5 Piger fra Speed var med, dvs. at 50% af landsholdet var Speed-spillere. Ikke dårligt, vel?!

Spillerne var: Mette L., Ida-Marie, Sara, Kamilla (Mille), Marlene

Vi skulle mødes i Kastrup lufthavn fredag kl.13.00, for at kører sammen i bus, til Odense, hvor vi skulle tilbringe hele pinsen. Grunden til vi skulle mødes i Kastrup, var at flere landshold skulle med samme bus som os. Bl.a. de danske herre-spillere. En fin bustur, uden det helt store at fortælle. Så spændene er en tur over broen heller ikke...

Vi satte ”drengene” af ved hotel Scandic lidt uden for Odense by, og fortsatte selv, ind til centrum. Vi blev fint indkvarteret, på et lille hyggeligt hotel på 2 mandsværelser- med alle de andre kvindehold. Vi plejer at sove på skoler i soveposer med liggeunderlag, så det var nu meget rart, at vi denne gang skulle sove i en blød seng. Fredagen fortsatte med en træning sammen med de Danske poolspillere, Det var varmt og vi forsøgte at holde os lidt i skyggen. Herefter lidt mad. Derefter tidligt i seng.

Lørdag

Uret ringede kl. 6.00 op og træne, derefter morgenmad kl. 7. og klar til afgang mod stadion kl. 8. Første kamp kl. 9.54. Marlene havde dog lidt problemer med et glemt pas, der lå i København - Hvis ikke passet var I Odense inden første kamp måtte hun ikke spille… Passet kom kl. 08.59 Ingen panik J

Først en god lang opvarmning - Klar til Kamp. Modstanderen Bosnien. Vi vandt 22-0. Det var til tider ikke lige kønt. Banen var meget våd, hvilket gjorde vores boldhåndtering en smule usikker. Men alligevel et fint resultat. Det er de færreste af os der har prøvet at spille på et stadion, med tilskuere, eller mere end vores forældre som tilskuere. Så det var nyt. Men det gik. Der var en speaker der præsenterede alle holdende. Det var meget anderledes at høre sit navn bliver ”råbt op” på den måde.

Næste kamp mod Ungarn. Vi har set Ungarn spille da vi I påsken var på træningslejr, i Ungarn. De spiller godt, og hurtigt. Vi spillede en test turnering i påsken, som de vandt, (vi spillede dog ikke imod dem, men så dem spille). Så vi vidste at de ville være en hård modstander. Vi forsøgte at holde os til vore game-plan, og det virkede. Vi kom foran efter ca. 2 min. Spil. Med Ungarn kom desværre meget hurtigt ingen, de spillede god rugby. Kampens resultat 17-26, Det kunne nu ligeså godt ha’ været Danmark der vandt den kamp, den var meget intens og lige indtil sidste minut.

Dagens 3. kamp mod Luxembourg. Denne modstander kender vi ret godt, fra 7’s de senere år, men også fra Påsken hvor vi spillede 2 kampe imod dem, og vandt begge. Så denne skulle vindes. Resultat 34-0 En kamp hvor vi 100 % fulgte vores game-plan. Vi var super forberedt… En god kamp!

Dagens 4 kamp mod Litauen, vi var efterhånden ved at være godt trætte. Vi spillede en meget fysisk kamp, mod en stærk modstander. Men ikke en bedre modstander. Resultat 5-12. Meget skuffende. Vi blev på stadion og så et par herrekampe, hvorefter vi tog til hotellet og fik aftensmad, derefter let træning og en løbetur, video med et par af dagens kampe, samt søndagens game-plan. Det var et træt dansk hold der gik til ro.

Søndag

Uret ringede kl. 5.40 Vi skulle mødes kl. 6.00 til morgen træning. Det var ikke let at komme ud af sengen. Kroppen gjorde ONDT! Herefter morgenmad og bustur til Stadion. Til vores store glæde var der flere fra Klubben, der havde taget rejsen til Odense for at støtte os. Tak! Vi kom til stadion, gik til vores omklædningsrum og blev klar til kamp. Flere af os havde små skader der skulle tapes, masseres mv.

Første kamp mod Norge. Vi har spillet mod Norge mange gange, men faktisk kun 15 a’ side. De har nogle dygtige spillere. De er fysisk som os, ikke så store, men hurtige. Der var lagt op til en god kamp, en god 7’s kamp. Norge var som ventet, hurtige og gode til at få bolden til at gøre arbejdet. Norge vandt desværre denne kamp. Men de var den rette vinder. Resultat 0-19. Resultatet betød at vi skulle spille i platen, og ikke i cuppen.

Første kamp i ”platen” var mod Georgien. Georgiens piger var høje og atletiske og spillede uden tandbeskytter. Hvilket vi Danskere syntes var en smile sært. Kampen var tæt, og meget hård. Danmarks eneste gule kort i turneringen, blev givet i denne kamp- kort før tid, da Danmark var foran. Georgien udnyttede det flot, og scorede hurtigt, og trak derefter tiden, da det danske forsvar hold med at jage den scorende spiller. Hun stod og holdt bolden over linjen, og undlod at trykke bolden til try. På denne måde gik Danmark glip af chancen, for at lave et hurtigt try inden kampen var slut. Kampen endte 15-19.

Den sidste kamp vi skule spille, var om 7. pladsen, mod Nordic Babarians- Er inviteret hold, sammensat at Nordiske spillere. Dog ingen fra Danmark. Vores eneste kendskab til disse spillere, var det vi havde set i løbet af turneringen. Denne kamp skulle vindes for bare at beholde en smule værdighed på hjemmebane. Vi slæbte sejren hjem. 10-7 Dejligt at slutte turneringen med en sejr. Det er vist ingen hemmelighed, at vi som hold ikke var tilfredse med en 7. plads. ”lige ved og næsten” kendetegner vist meget godt vores spil. Vi spillede nogle flotte og tætte kampe, seværdig rugby… Det tæller vel også lidt. En smule skuffede, gjorde vi klar til banketten. Vores trofaste fans, fra Speed stod klar med et par kolde øl til Speed-pigerne. De virkede stolte over, at vi havde SÅ mange spillere med på Landsholdet. Humøret var i hvert fald HØJT.

God mad ved banketten, godt selskab, og en ØL til hver… Behøver jeg at skrive at vi tog et smut i byen?!

Mandag

Hjem i bus til Kastrup. I bussen var der noget stille. Vi skulle forbi ”drengenes” hotel og have dem med mod Sjælland - Vi havde også glæden af de Franske herre, som havde haft meget travl natten før (der var både Danske og Norske piger ude og fejre deltagelsen i EM). De Franske herre ,var dog lidt mere afdæmpet end de var ud på de lyse timer. Alt i alt en god tur! Vi er klar igen næste år!