Pigerne spillede i Lørdags d. 9/4-16, 1. Runde af DM.

Det var Grenå Rugbyklub, der lagde bane til. Alle pigerne var tidligt oppe og drog mod det Jyske. Mødetid på Vesterport st. kl. 5.30. Det er meget tidligt...

Første kamp var mod tuneringens nye hold fra CSR. Det er et hold vi i bund og grund burde kende rigtig godt. Vi har haft en del fællestræninger med dem, både i Speed og på Holmen. Vi kender deres styrker og svagheder. MEN, det er alligevel noget andet, at spille kamp imod dem. Vi var derfor nogle spændte piger, der gik på banen til årets første kamp. Det gik heldigvis godt, Speed Ladies trak sig sejrrige ud, af det første opgør med Christianshavnerne. Lidt begyndervanskeligheder, dårlige nerver og almindelig rust skulle bankes af, men så begyndte spillet at flyde og aftalerne blev holdt. CSR spiller hårdt, hurtigt og er fysisk stærke. De kommer helt sikkert til, at udfordre os i løbet af året.
Resultat 34-0

Dagens anden kamp var mod Grenå. Grenå har det lidt svært for tiden, så de måtte låne spillere, hvilket gjorde det svært for dem. Det var en kamp hvor vi fik øvet/prøvet vores "moves" som vi bruger en del tid på til træning. Alle spillere kom på banen i denne kamp. Selv med stor udskiftning holder vi standarden.
Resultat 48-0

Tredje kamp var mod CBS. Det er altid nogle meget fysiske kampe. De vil gerne spille en masse klyngespil. Vores opgave var, at undgå det tunge spil. Det lykkedes ikke helt i første omgang. Men vi fik talt om det i pausen. En aftale om mere dybde og bedre kommunikation virkede. Vores tacklinger blev bedre, vi fik talt mere i forsvaret og dybden i angreb kom på plads.
Resultat 38-0

Vi vandt vores 3 puljekampe, hvilket gav en finaleplads. Frederiksberg havde også vundet deres 3 kampe. Så "traditionen tro" skulle vi møde dem i finalen. Finalen er 2 x 10 min. Vejret var ikke det bedste, det var koldt og blæste. Vi havde en lang pause, inden dagens sidste og vigtigste kamp. Måske var vi ikke helt klar, da vi gik på banen, eller måske var vi ikke varme nok?! Men, Frederiksberg var superhurtigere og spillede uden om os. De kom meget hurtigt foran med 2 hurtige forsøg. Stillingen var 0-10. Heldigvis kom vi meget stærkt tilbage, vi lod os ikke tynge af deres chokstart. Vi gik til pause med med en lille føring 12-10. Pausen brugte vi på, at rette de fejl, der gjorde det nemt for dem. Holdet var tændt og klar til at kæmpe. Frederiksberg spillede smart og brød igennem vores forsvar. De lagde endnu en scoring - samt et spark over. Det var en virkelig fysisk hård og krævende kamp. Der blev givet og taget fra begge sider. Vi begyndte at vinde mange af de løse klynger, hvilket resulterede i et hurtigt try fra en løs klynge hvor Simone og Emily var hurtige på hænder og fødder - sparket kom også over. Som toppen på kransekagen lavede Mille, med 2 min tilbage på dommens ur, et flot løb med 2 sidestep og en hand-off, som gjorde at hun udspillede forsvaret. Yderligere et try til Speed. Sparket kom desværre ikke over. Kampens sidste spil var i Frederiksbergs hænder. Vi tacklede hårdt, fik ryddet helt af og vandt bolden. Therese sparkede fornuftigt og sikkert bolden ud. Kampen og derved årets første stævne, blev vundet af Speeds seje og dygtige piger.
Resultat 26-17

Emily som ellers er flyttet til England, var "hjemme" og starte sæsonen op, sammen med os. Det var fantastisk, at se hende og ikke mindst spille sammen med hende igen. Hun er meget savnet på banen og til træning. Hendes gode tacklinger og flotte løb, vil vi mangle i fremtiden.... Vi håber at hun snart kommer igen.

Simone Spillede sin kamp nr. 200. (Og 201). Dét er ikke mange piger i Danmark, der kan prale af. VI som hold, er utrolig stolte af vores kaptajn. Hun møder altid op, træner hårdt og viser vejen... Både på banen men bestemt også udenfor. Hun er en sand fighter og en utrolig klog rugbyspiller. Der er mange ting der ikke var muligt, hvis vi ikke havde Simone. Hun er vel på en måde "limen" som holdet holdet sammen... Et kæmpe tillykke og en stor tak til Simone. Vi ser frem til se næste 200 kampe sammen med dig. Simone vil ved næste hjemmestævne komme i "200 kamps-klubben".

Næste stævne er i Odense i forbindelse med herrernes Landskamp, 30/4. Vi håber at mange vil komme og kigge, når de alligevel tager til Odense for at se Rugby. Her er rig mulighed for en god rugbydag.