Næstsidste Superligakamp var på udebane imod de forsvarende mestre fra Aarhus. Som resultatet viser var det en meget jævnbyrdig kamp. Aarhus havde valgt vinden i ryggen i første halvleg og pressede Speed tilbage på banen, men vi forsvarede os godt. Efter 30 min. gik det galt, Aarhus scorede et forsøg med et spark over, 7 - 0 til dem.
i sidste minut fik de tilkendt et straffespark som også gik over til halvlegsføring 10 - 0.
I anden halvleg var det så os der fik medvind, og vi pressede dem hårdt, vi fik tilkendt et straffe som Joakim Calmar sikkert sparkede over, til en reducering 3 - 10. Vi pressede på og det havde ikke været ufortjent at vi havde scoret et til to forsøg, men heldet var ikke med os. Dog scorede vor holdkaptajn Niclas Tell et forsøg til sidst, som Joakim fik sparket over til en 10 - 10 stilling. I dommerens overtid fik Aarhus pyntet til en sejr på 15 - 10, og dermed sikrede de sig mesterskabet for andet år i træk, så nu skal den sidste kamp afgøre om hvad metal R.K.Speed skal have sølv eller bronze. Vi spiller hjemme imod Holstebro og C.S.R. møder Aarhus hjemme.