R.K.Speed spillede sin sidste kamp før sommerferien i lørdags d. 15 juni på udebane i Lundtofte imod Exiles R.F.C.

som har hjemmebane hos D.T.U. vi startede turneringen netop imod Exiles i april måned.

Exiles var blevet bedre end da vi mødte dem sidst, hvor de spillede meget klyngespil. Det prøvede de også i denne kamp, men Speed var forberedt så vi fik hurtigt boldene ud fra de faste klynger, og fik startet nogle hurtige angreb. I 1. halvleg fulgte Exiles godt med, mken måtte slippe taget i anden halvleg.

 

Vore point blev lavet af Victor Hounou - Gerard Hounou - Oliver Le Roux - og Nicklas Tell hvert et forsøg i alt 20 point, og Joakim Calmar 3 spark over i alt 6 point.

Anden halvleg blev igen en opvisning fra Speeds side 1 forsøg fra Gerard Hounou - Nicklas Tell - og Mads Ladegaard i alt 15 point, desuden blev Joakim Calmar den store point mager med 3 forsøg i alt 15 point og 2 spark over 4 point, så Speeds spillere kan roligt gå på sommerferie.

De nye udfordringer ligger klar med Sevens træning hele juli måned, som kulminerer d. 10 - 11 hvor klubben skal arrangere d. 28 sæson for Skandinavisk Open Seven a Side, denne turnering har besøg af hold fra hele Skandinavien, og Engelske - Franske - Tyske - og Hollandske klubber, der spilles i 3 rækker Herre - Senior - Dame Senior og Old Boys, så der vil blive meget rugby at se i Travbaneparken i denne weekend.

Ugen efter spilles der danske mesterskaber på Fyn, her deltager vi med 2 herre seniorhold og 1 dame seniorhold, derefter går turneringens anden halvdel igang igen imod F.R.K. d. 24 august.