Ved generalforsamlingen 26. februar fremlagde Frank Larsen herreafdelingens beretning for 2015:

1.-Holdet

Holdet gik ind i 2015 med ambitiøse mål om at vinde alle 3 danske titler der spilles om, derudover havde en gruppe sponsorer inviteret 1.-holdet på en betalt tur til Kinsales 7’s som en del af den næsten 80 mands stor gruppe bestående af kvindeholdet, team ”one tonne” og turister der alle tog til Kinsale i starten af maj.
Herudover var ambitionen at blive bedste skandinaviske hold til Copenhagen 7’s.
Det betød at der ud over den normale træning var specifik 7’s træning i de 8 første måneder for 7’s truppen.
I juli skulle 7’s holdet deltage i en turnering i England som optakt til Copenhagen 7’s, turen var bestilt, men det viste sig i sidste ende at blive dyrere en budgetteret. Vi valgte derfor at aflyse i sidste øjeblik, efterfølgende kunne vi konstatere at bordet fangede med hensyn til betaling og derved stod vi med en regning på 34K uden at få noget ud af det.
Det er selvfølgeligt noget der ikke bør ske hvilket jeg beklager, fremadrettet har vi derfor ændret procedure for hvorledes tur bestilles.
Tilbage til det positive, vi blev danske pokalmestre og vandt DM i 7’s og en 2.-plads i DM, så ligeved og næsten med målsætningen, super flot indsats i Kinsale med en semifinale, og var som resultat i Copenhagen 7’s kun overgået af et købehold i kampen om bedste skandinaviske hold.
Igen I 2015 havde vi masser af spillere på både XV og 7’s landsholdene, samt på årets hold i Dansk Rugby Union. Johannes er indstillet som 1 af 3 kandidater som årets spiller så alt i alt et glimrende 2015.
2015 var året hvor vores træner Kaare valgte at gå på førtidspension efter 4 succesfyldte år. Stor tak til ham for en kæmpe indsatS med at udvikle holdet.

2.-holdet

Igen I år kunne vi ønske at vores 2.-hold kørte bedre og uden Ludvig som indpisker havde vi nok ikke haft et 2-.hold. I 2016 ændres model for 2. division hvilket skulle give 2.-holdet bedre mulighed for at fungere. Ligeledes er tanken at der bygges bedre bro mellem 1.-, 2.-hold og U18 med det nye trænerteam i 2016.
Der skal i hvert fald lyde en stor tak til alle dem der stadig støtter op om holdet og en stor tak til Ludvig for hans kæmpe indsats omkring det.
Også en stor tak til de mange hjælpere og tilskuere det bakker vores senior op

Årets navne

Årets spiller 1 holdet Malte Madsen
Årets spiller 2 holdet Morten Baage
Årets topscorer Joakim Calmar
Årets fighter Nick Calmar