Hvis man ønsker at vide lidt mere om hvem eller hvad the odd couple henviser til, ja så må man tage med på rejsen til det sydøstlige England i det herrens år 2016.
Tidligere i år modtag RK Speed en udfordring fra North Dorset RFU, de spurgte om vi var interesseret i at forsøge at få revanche for et nederlag, som danske vikinger led i 1016 på bakkerne udenfor byen Gillingham. Slaget var en del af Knud den Stores krig mod den engelske konge Edmond Ironside om herredømmet i England. Danskerne tabte slaget i 1016, men krigen fortsatte og Knud erobrede hele England i 1018, og sad de næste 20 år på tronen i Danmark, Norge og England.
North Dorset’s baner ligger på et område der hedder Slaughtergate, hvilket ifølge lokale kilder skulle henvise til det voldsomme slag med danske vikinger i 1016. Som I nok kan forstå kunne Speed U17 ikke lade sådan en udfordring ligge, vi er vel stadig (næsten) vikinger.
Fredag den 30 september drog 18 spillere og 4 ledere af sted for at hævne nederlaget i 1016. Efter at Peter havde fået alle checket ind til Bristol med Easy Jet, forsøgte 2 spillere (Frank og Thor) at desertere i sidste øjeblik. De 2 havde snedigt ”tabt” deres boarding card før sikkerheds checket i Kastrup, men Claus og Brian spottede forsøget, så alle kom med på flyet til Bristol.
For at komme i den rigtige stemning, og få et par professionelle tricks med i bagagen, så var første stop en top kamp i Bristol, mellem Bristol RFC og Saracens FC. På et stadium med 12.000 tilskuere blev det til en sikker sejr til de engelske mestre fra Saracens på 39-0. Som en ekstra bonus så blev 3 forsøg scoret lige hvor vi sad, sammen med Saracens fans fra London. Så masser af inspiration til hvordan man besejre et lokalt hold på og udenfor banen. Aftensmaden blev serveret under kampen, en god lejlighed til at nyde Steak and Kidney Pies med eddike chips, en lokal delikatesse (som vist ikke faldt i alles smag).
Vores værter fra North Dorset (Martyn, og andre øverst til venstre), havde samlet os op i lufthavnen i 2 minibusser, de kørte os til kampen og bagefter til et hotel udenfor Bristol. Før alle gik til ro, så blev en lokal afd. af restaurant den gyldne måge indtaget, desværre havde de ikke Steak and Kidney Pies.
Jeppe blev betroet at sørge for at alle var på benene kl. 7, så vi kunne indtage en omgang fuld engelsk morgenmad (inkl. bønner) inden vi rykkede videre mod Sailsbury (man fornemmer sikkert allerede nu at mad spiller en vigtig rolle på et U17 hold). Da vækningen således var lagt i holdkaptajnens sikre hænder kunne intet gå galt, mente lederne, men …. kl 07.15 måtte lederne lige vække holdkaptajnen så alle kunne få tanket op med bønner.
De 2 minibusser kørte os fra Bristol i ægte britisk vejr, blæsende med masser af regn. Undervejs påtog Victor sig opgaven med at lære U17 holdet en samling passende rugby sange som kunne bruges på turen. Heldigvis for os ledere så klarede vejret op som vi ankom i Sailsbury, og vi fik kun et par enkelte byger resten af dagen.
Sailsbury RFC spiller i den nederste landsdækkende turnering (4 division), klubben er det eneste hold, som ikke stiller med et semi-professionel hold i rækken. De fortalte at de fleste klubber i 4 div betalte spillerne mellem 2.500 og 3.000kr per kamp, med 30 kampe i en sæson så løber til op til 90.000kr. Mht. U17 så var Sailsbury ved at opbygge et Colt team (ynglinge), og stillede et stærkt hold som kom delvis fra egne rækker, og et par nærliggende skoler.
Kampen startede med et stærkt pres fra Speed som holdt Sailsbury fast på deres egen banehalvdel de første 10 min. Set fra sidelinien så det ganske positivt ud, men så fik Sailsbury mere spilovertag og beholdt bolden i egne rækker, derfra foregik resten af de 35 minutter på Sailsbury præmisser. Kort sagt så var vi oppe mod et bedre hold, som var gode til at finde og udnytte de svage punkter på Speed holdet, mens Speed holdet ikke var i stand til at lukke af i forsvaret. Når vi endelig fik hænderne på bolden lå vores stand-off og 1. center for langt fremme, så de fik modstanderne i hovedet med det samme, og kunne ikke få bolden i spil.
2 halvleg blev i perioder bedre, faktisk var Speed 3 gange kun 1 meter fra Sailsbury’s mållinie uden dog at komme det sidste stykke. Omvendt så havde Sailsbury i deres 12’er en spiller med et godt overblik, han var arkitekten bag deres offensive spil og skabte konstant uro i Speed’s forsvar. Senere hørte vi at han var optaget på Bath RFC’s rugby academy, og er på vej til at blive professionel rugby spiller i Bath.
Det blev til et nederlag på 89-0, som afslørede at Speed havde svært ved at holde koncentrationen i 2*35 min, og at 15 mand’s rugby ikke er det vi spiller mest. Den taktiske forståelse for flanker og låser positionerne gav en del huller i forsvaret, og så var der nogle som gav lidt op undervejs, og så er det svært at spille rugby. Bedste spiller på Speed holdet var Finn, som især i forsvaret læste modstanderne godt og fik spoleret meget opspil. Jonas fortjener også at blive nævnt som en der kunne være sin indsats bekendt hele vejen igennem.
Mens Victor og Brian på bedstevis støttede holdet fra sidelinjen kom Peter og Claus i snak med de lokale tilskuere. Her kom spørgsmålet så første gang fra et par Sailbury tilskuere ”What’s the story about the odd couple?” Først så forstod vi ikke spørgsmålet, men senere så faldt 10 øren, nogen der kender Gnarls Bakley? Det var så første ledetråd.
Mens Sailsbury havde været hårde ved os på banen, så var de gode værter bagefter og sørgede for at de tomme maver blev fyldt op. Desværre så kom turledelsen i fokus på en ikke så heldig vis, vi havde forberedt 2 RK Speed klubskjolde til turen, som Jeppe skulle overrække til værtsklubberne, men … det viste sig at de ikke var kommet med, det var pinligt, meget pinligt for Peter og Claus!
Vi blev hængende i klubben og kunne vælge mellem at se 3 senior kampe, 1 hvor Sailsbury RFC spillede en 4 div kamp. En anden hvor Sailsbury’s 3 hold spillede mod North Dorset’s 3 hold. Sidst på eftermiddagen gik turen mod Gillingham, hvor vi midtvejs passerede Stonehenge, desværre uden mulighed for at stoppe tæt på. Victor tog turen i den anden minibus, så oplæringen i de ædle rugby sange kunne fortsætte.
Fortsættelse følger
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
