Vinsmagning 24. marts
Klubben inviterer til vinsmagning i klubbens lokaler fredag den 24 marts klokken 18.00.
Klubhuset skinnende rent
I lørdags 28. januar fik kulbhuset en ordentlig overhaling og er klar til den nye sæson.
Dagsorden for ordinær generalforsamling fredag d. 17 februar 2017 kl. 19.00
Klubbens medlemmer indkaldes til Ordinær Generalforsamling fredag d. 17. februar Kl. 19.00.
Stor tak for kampen og året 2016
Først skal der lyde en stor tak for supporten i 2016 fra Rugbyklubben Speed, til alle klubbens medlemmer og supportere. Det er med glæde og stolthed vi kan kigge tilbage på den forgangene sæson. Jo vist blev vi ikke nr. 1 i ligaen som ellers er blevet lidt af en forventning for Amagers gule hær, men det blev året hvor holdet for alvor fik lov til at stå på egne ben. Kaare Frandsen Cheftræner for RK. Speed igennem en menneskealder valgte at sige tak for denne gang. Dette efterladte nogle spørgsmålstegn både i spillertruppen men så sandelig også hos ledelsen, hvad skulle der ske? Hvem skulle tage over? Men det har siden vist sig at, han (Kaare) har formået at bygge et hold op som bliver sværere at stoppe i deres udvikling.
Efter en lidt kaotisk opstart hvor trænersituationen stadig ikke var løst, blev jobbet dækket på bedst mulig måde, af to spillere. Johannes Mackeprang og Emil Enna hvilket ikke var en optimal løsning, men en nødvendighed. Der manglede simpelthen overblik og struktur på en måde man kun kan opnå med en traditionel trænerrolle. Det var derfor en fornøjelse og glædens dag da Junaire Brown en dag tilbage i marts, bare lige ville nævne at han havde lagt mærke til at der var lidt pres på omkring holdet og hvis han på nogen måde kunne være behjælpelig, stod han til rådighed. Derefter gik det stærkt, da Junaire trådte ud af stillingen som spiller og ind i cheftrænerens rolle. Her dannede han en duo med Johannes, som spillende assistenttræner. Når man kigger tilbage på sæsonen der er gået, kan man se tydelige spor fra det nye trænerteam med en filosofi om gameplan, hvor ingenting blev overladt til tilfældigheder, samt sikker effektivitet og struktur. Ikke at det ikke har været tilfældet før, men det er tydeligt at se at, et sæt friske øjne har været over holdet. Det blev til én sæson for trænerduoen i denne omgang, da Junaire har valgt at træde tilbage for en stund, grundet arbejde/familiære årsager det næste halve år. Johannes vender tilbage som spiller på fuldtid, stadig er han bestyrelsesmedlem og en aktiv del af klubbens seniorafdeling.
På vegne af Rugbyklubben Speed vil vi gerne sige tak for en helhjertet indsats. Året havde ikke været det samme uden jer.
Årets spiller
Nick Calmar Nielsen 27 år, Flanker (Hooker) Har spillet ungdomsrugby hos både CSR og RK. Speed |
For Nick er det vigtigste ved Rugby kammeratskabet.
Stor tak til Nick for en fantastisk sæson! Han er kendt blandt holdkammerater og supportere for altid at levere en kæmpemæssig arbejdsindsats, men hans allerstørste signatur-move må være hans tacklinger. 120 kg i fuld galop er ingen sag for The one and only Nick ``Hitman´´ Nielsen.
Endnu en gang tak fordi du vil være en del af Rugbyklubben Speed.
Årets 2. holds spiller
Mikkel Bentzen 21 år, Wing Har spillet rugby siden 2014 |
Prisen er i år blevet givet til Mikkel for hans sindssygt flotte udvikling. Det er gået rigtig stærkt, specielt for Mikkel vil jeg tro, men så sandeligt også at følge den kometkarriere han har lagt for dagen, samt hans professionelle indstilling iht. sporten. Det har været en fornøjelse. Rugbyerfaring er umiddelbart ikke nogen større post på den unge Speedsters CV, men Mikkel skal ikke række langt ud i sit netværk for at søge viden, med en storebror ved navn Emil Bentzen. Man kan tydelige se ligheder mellem de to brødre, eks. deres høje temperament som ved et knips kan tænde den indre fighter. Ved enkelte tilfælde er det da løbet af med den enkelte af brødrene men lad nu det ligge. Mikkels store udvikling bunder mere i en perfektionistisk tankegang. Intet er godt nok for dette unge talent, og efter han modtager et nederlag på den ene eller den anden måde, reagerer han ved verbal skideballe (til sig selv) hvorefter han instinktivt gentager udfordringen til han syntes det er godt nok. Det må være hans hemmelighed for en lynkarriere.
Vi glæder os til at følge dig i fremtiden.
Årets Talent
Sebastian Hassenkam 21 år, 2. Række (Stolpe) Har spillet rugby siden 2016 1 sæson
|
2016 skulle blive året hvor vi for første gang mødte Sebastian i Rugbyklubben. Han er gode venner med Mikkel Bentzen, og på denne måde blev han opmærksom på os og vores sport, eller det er ikke helt rigtigt. Sebastian har tidligere spillet amr. fodbold for holdet ved siden af klubben. Her har Sebastian gået og haft en skjult drengedrøm om at komme med i det fine selskab af rigtige mænd. Det må man sige han har formået at blive, da det ikke er småting denne 21-årige mand har formået i år. Tidligt på sæsonen blev Sebastian sat på de første prøver, med spilletid mod nogle af de stærkeste hold Danmark. Han greb alle de chancer han fik, og det kan sagtens være at teknikken ikke helt havde fundet sin plads, men det havde hjertet der var det helt rigtige sted. Han har leveret sublime performances mod modstandere, der både havde fysik og teknik på et helt andet niveau. Med en vilje som er ustoppelig, forlod han fra start, kamp efter kamp med præsentationer hvor folk kun kunne tage sig til hovedet og spørge: Hvem er ham der? Det blev til en startplads i Pokalfinalen som var højdepunktet i 2016.
Et stort tillykke herfra og vi ses i 2017.
Stor tak for indsatsen ved Julefrokostjobbet
16 mand deltog i det job vi blev tilbudt ved PB actions julefrokostevent i B & W hallerne, som foregik over 12 vagter i 4 dage, som alle var fredage og lørdage ;) Vi endte med at besætte samtlige vagter, samt yderligere 4 vagter der blev presset ind, før vi kunne sige tak for denne gang til PB action.
Jeg vil gerne bruge et par linjer på at nævne navnene på drengene som ydede en kæmpe indsats for os alle. Husk dem og sørg for du også tager din tørn. I er mænd af den helt rigtige Speed ånd, og det skal nævnes at det har været en fornøjelse at koordinere denne opgave, da jeg har kunne stole på at den opgave i havde sagt ja til også blev løftet. 1 afbud blev det til, og det var ikke fra en spiller. J Legender!!
De 16 mand er:
Lucas – Nicklas – Joakim – Emil B – Ruben – Trond – Sebastian - Mikkel – Johannes – Frederik – Rasmus – Gerard – Brendan – Viktor – Malte – Emil E.
Hvad vi tjente var, 25.600 kr. som ubeskåret går til Jer / os. Tak for indsatsen og håber jeg kan regne med jer igen ved anden lejlighed.
Året der kommer 2017
Opstartsmøde (træningsopstart) 10/1-2017 kl18:00
Præsentation af projekt 5 års plan RK. Speed (Senior)
Ellers traditionelt Spilleropstartsmøde
Klubdag
Denne dag er en dag hvor vi giver tilbage til Rugbyklubben Speed og vores sponsorer. Det vil foregå på denne måde at, klubben afholder klub-dag for at tiltrække flere frivillige til alle afdelinger. Dette er for at styrke og gøre det muligt at udvikle os som klub og enkelte hold.
Holdfoto tages.
Spiller profilbilleder tages.
Skotland 24/2-26/2-2017
Seniorholdet tager på træningslejr i Edinburgh og skal overvære Six Nations kampen Skotland – Wales på Murrayfield. Turens fokus vil være på at styrke sammenholdet, samt give en gylden mulighed nye spillere til at spille sig ind på holdet.
Flyver ud fredag 24/2-2017 kl. 16:40
Flyver hjem søndag 26/2-2017 kl. 15:00
Flere detaljer følger senere.
Aktivitetskalender
For at gøre det overskueligt, samt give jer muligheden for at planlægge jeres andet liv i 2017, har vi samlet alt aktivitet for RK. Speed/Danmark 7´s/Danmark XV
Kalender for alle aktiviteter 2017 samlet i Google kalender Link: link til iphone:
link til android:
https://calendar.google.com/calendar/embed?src=4ama8c0orbq687g78kp0b8kkm0%40group.calendar.google.com&ctz=Europe/Copenhagen
Oldboys Nytårskur
Sæt kryds i kalenderen fredag den 13. januar 2017.
Da er der nemlig Oldboys Nytårskur i klubben kl. 18.
Årets Tema: Don Quixote
Årets gæstetaler: Jan Baage
Tilmelding i Baren senest torsdag den 29 december eller på mail til Arne@rkspeed.
Med “the Odd Couple” i England (andet afsnit)
I North Dorset’s klubhus fik vi lidt mad og spillerne blev fordelt mellem 6 værtsfamilier. I klubhuset fik Victor god mulighed for at finpudse sine evner som neglelak kunstner. Vi var jo et par stykker som havde gjort os fortjent til at få nogle farvestrålende negle, og så er det værd at nævne at Brian tog dagens nederlag på sine negle.
Som en del af udfordringen så var der arrangeret Viking games, med flere discipliner lørdag og søndag. Det blev en festlig aften i klubhuset med god dansk backing af Victor’s nye sangkor, imens ca. halvdelen af dysterne blev afviklet. Efter 5-6 omgange så var vi stadig godt med, og spillere som Mathias, Kevin – stærk mand og Halfdan – kikse spisning, skabte respekt blandt vores værter.
Søndag formiddag – efter endnu et stort engelsk morgen måltid, med stegt blodpølse og kidney – mødtes vi igen i klubhuset, denne gang for at overvære den årlige rituelle nedslagtning af ”danske U13 vikinger”. Om efteråret fejrer North Dorset sejren på Slaughtergate med en rituel kamp, hvor ”dansker holdet” langsomt slås ihjel og påsmøres blod som de falder. Flere forældrepar havde udtrykt tvivl om det var en god ide i år, nu da der var ægte danskere var til stede! Måske var de bange for at vi ville gå bersærk mod U17 holdet senere på dagen? Vi blev nok lidt skuffede over slaget, som var lidt tamt og iflg. klubbens præsident så var det tydeligt hæmmet af vores tilstedeværelse.
Inden kampen mod North Dorset, havde Victor og Brian snakket med spillerne om lørdagens kamp, og alle var enige om at en gentagelse ikke måtte ske, vi måtte ikke give op, der skulle kæmpes til sidste minut. De brugte god tid til at sætte holdet op, og lige før kick off ledte Brian en vikingeudfordring af North Dorset midt på banen. Og så kom spørgsmålet igen ”What’s the story about the odd couple?”
Som om lørdagen lagde vi bedst ud, og med ændringer i kæden fik vi slået hul i North Dorset’s forsvar; med hurtige bolde fik Oliver og Finn 2-3 gange flyttet spillet 40-50 meter fremad. Kampen foregik på begge banehalvdele, men langsomt fik englænderne overtaget, og med en kort bold i indkastet overraskede de os fuldstændigt og scorede et let forsøg. North Dorset fik mod på opgaven og pressede os bagud. Som om lørdagen kunne man se at det var svært for Speed at holde koncentrationen i hele halvlegen, og pga. manglende kommunikation yderst i vores kæde scorede North Dorset yderligere 2 forsøg.
Anden halvleg forsatte med et overtag til værterne, men en god forsvarsindsats fra hele holdet gjorde at vi aldrig blev spillet ud af banen. Mod slutningen af halvlegen tilkæmpede Speed holdet sig et godt overtag (Jonas, Jeppe, Marco og Finn førte an), og vi scorede 3 forsøg til slut resultatet 35-19. Alt i alt en ganske underholdende kamp som begge hold kunne være bekendt.
På Speed holdet blev Jonas dagens spiller, mens Jeppe og Finn (nu som center) også havde en god dag på banen. Det må også betragtes som meget positivt at førsteårs U16 spillerne, som udgjorde halvdelen af holdet ikke faldt igennem (Tim’s stærke tacklinger og Halfdan’s solide klynge arbejde var godt). Som hold er vores svaghed er at vi ikke spiller meget 15 a-side i DK, og at vi ikke kommunikerer sammen på banen, så vi kan udnytte modstandernes svagheder. Som 9 og 10 skal vi lære Mikkel og Oliver verbalt at styre klynge og kæde. Og så kunne flere af andetårs U17 spillerne nok have støttet deres yngre kammerater bedre mht. placeringen på banen. Det sagt, så er der bestemt gode muligheder i disse spillere.
Nåh … men nede 0-1 efter kampen, måtte vi sætte alle kræfter ind på at vinde vikingespillet. 2 discipliner manglede tovtrækning og et ”Viking boat race”. North Dorset mente de havde en fordel, da de hørte at danskerne ikke kendte til tovtrækning. 4 hold kæmpede og i finalen mødtes det bedste danske og engelske hold. Og her overraskede vi dem og vandt med bedst af 3 træk, godt gået drenge, den havde de ikke set komme.
Nu stod det 1-1, vi havde godt nok tabt på banen, men godt sammenhold havde bragt holdet tilbage. Så holdet udfordrede englænderne og satte at på et bræt, vinderen af the Viking Boat Race vi være samlet vinder. Nu havde Speed vinden i ryggen, og ledet af the Odd Couple blev Vikinge drikkebægerne tømt i et imponerende tempo og Knud den Store’s ære blev genoprettet på bedstevis.
Søndag aften var vi sammen med værtsfamilierne, og ca. halvdelen mødtes på en indisk restaurant i Gillingham til hygge og lidt lokal curry, endnu en engelsk mad specialitet.
Mandag morgen var der engelsk morgenmad i klubben til alle (3 dage i træk, med bacon, æg, stegte tomater, bønner og stegte nyrepølser – stik lige den!). Kl. 10 måtte vi tage afsked med vores nye venner og startede vi turen til Bristol lufthavn og hjem til DK, og så vidt vides så fik the Odd Couple alle med hjem.
The Odd Couple er selvfølgelig Victor og Brian. Deres forskellige alder / størrelse mm, sammenholdt med deres gode samarbejde fik folk til spørge. Alle kunne se at samarbejdet fungerede godt og samtidig var de meget forskellige, den ældre viking (gæt hvem) og den yngre sorte atlet. Victor og Brian kender hinanden gennem mange år, startende med Brian som U11 træner for et hold med Victor som spiller. Rugby er et dejligt spil som binder folk sammen for resten af livet.
Alt i alt en god tur til England, med et bundt dejlige drenge.
Vi gør det gerne igen - Victor – Brian – Peter og Claus
Her er vi så alle sammen inkl Martyn Jose (nr 3 fra venstre), men uden Victor som er bag kameraet.
Mange tak!
Der skal lyde et stort tak til Thors forældre – Marlene og Kristoffer – for den kæmpe indsats, de udførte til året store Unge – Gamle dyst.
Det er et stort ansvar at stå for maden med de traditionelle Gule Ærter & Kamsteg i Speed efter den årlige dyst. Marlene og Kristoffer tog udfordringen op og serverede et yderst lækkert måltid, intet var overladt til tilfældighederne og intet manglede.
Da vi ville sige tak for det store arbejde, var svaret ”Det er da intet i forhold til det I gør for vores børn her i Speed”. Det er noget der varmer et trænerhjerte!
Også en stor tak til Rikke (Mor til 3 rugbyspillere) der sammen med Marlene, laver mad til ungdommen og andre tilløbere om tirsdagen. Rikke er også frisk på uforudsete arrangementer.
Det er skønt at have så dedikerede forældre i klubben, som sådan hjælper med at skabe fundamentet til et godt sammenhold mellem ungerne. Det gør det lettere for os at bringe det sociale aspekt ind på holdene, som er så vigtig i rugby.
Vi sætter stor pris på jeres arbejde for Rugbyklubben SPEED.
God jul til jer og klubben - Ungdomsafdelingen v. Flemming og Claus
Med “the Odd Couple” i England (første afsnit)
Hvis man ønsker at vide lidt mere om hvem eller hvad the odd couple henviser til, ja så må man tage med på rejsen til det sydøstlige England i det herrens år 2016.
Tidligere i år modtag RK Speed en udfordring fra North Dorset RFU, de spurgte om vi var interesseret i at forsøge at få revanche for et nederlag, som danske vikinger led i 1016 på bakkerne udenfor byen Gillingham. Slaget var en del af Knud den Stores krig mod den engelske konge Edmond Ironside om herredømmet i England. Danskerne tabte slaget i 1016, men krigen fortsatte og Knud erobrede hele England i 1018, og sad de næste 20 år på tronen i Danmark, Norge og England.
North Dorset’s baner ligger på et område der hedder Slaughtergate, hvilket ifølge lokale kilder skulle henvise til det voldsomme slag med danske vikinger i 1016. Som I nok kan forstå kunne Speed U17 ikke lade sådan en udfordring ligge, vi er vel stadig (næsten) vikinger.
Fredag den 30 september drog 18 spillere og 4 ledere af sted for at hævne nederlaget i 1016. Efter at Peter havde fået alle checket ind til Bristol med Easy Jet, forsøgte 2 spillere (Frank og Thor) at desertere i sidste øjeblik. De 2 havde snedigt ”tabt” deres boarding card før sikkerheds checket i Kastrup, men Claus og Brian spottede forsøget, så alle kom med på flyet til Bristol.
For at komme i den rigtige stemning, og få et par professionelle tricks med i bagagen, så var første stop en top kamp i Bristol, mellem Bristol RFC og Saracens FC. På et stadium med 12.000 tilskuere blev det til en sikker sejr til de engelske mestre fra Saracens på 39-0. Som en ekstra bonus så blev 3 forsøg scoret lige hvor vi sad, sammen med Saracens fans fra London. Så masser af inspiration til hvordan man besejre et lokalt hold på og udenfor banen. Aftensmaden blev serveret under kampen, en god lejlighed til at nyde Steak and Kidney Pies med eddike chips, en lokal delikatesse (som vist ikke faldt i alles smag).
Vores værter fra North Dorset (Martyn, og andre øverst til venstre), havde samlet os op i lufthavnen i 2 minibusser, de kørte os til kampen og bagefter til et hotel udenfor Bristol. Før alle gik til ro, så blev en lokal afd. af restaurant den gyldne måge indtaget, desværre havde de ikke Steak and Kidney Pies.
Jeppe blev betroet at sørge for at alle var på benene kl. 7, så vi kunne indtage en omgang fuld engelsk morgenmad (inkl. bønner) inden vi rykkede videre mod Sailsbury (man fornemmer sikkert allerede nu at mad spiller en vigtig rolle på et U17 hold). Da vækningen således var lagt i holdkaptajnens sikre hænder kunne intet gå galt, mente lederne, men …. kl 07.15 måtte lederne lige vække holdkaptajnen så alle kunne få tanket op med bønner.
De 2 minibusser kørte os fra Bristol i ægte britisk vejr, blæsende med masser af regn. Undervejs påtog Victor sig opgaven med at lære U17 holdet en samling passende rugby sange som kunne bruges på turen. Heldigvis for os ledere så klarede vejret op som vi ankom i Sailsbury, og vi fik kun et par enkelte byger resten af dagen.
Sailsbury RFC spiller i den nederste landsdækkende turnering (4 division), klubben er det eneste hold, som ikke stiller med et semi-professionel hold i rækken. De fortalte at de fleste klubber i 4 div betalte spillerne mellem 2.500 og 3.000kr per kamp, med 30 kampe i en sæson så løber til op til 90.000kr. Mht. U17 så var Sailsbury ved at opbygge et Colt team (ynglinge), og stillede et stærkt hold som kom delvis fra egne rækker, og et par nærliggende skoler.
Kampen startede med et stærkt pres fra Speed som holdt Sailsbury fast på deres egen banehalvdel de første 10 min. Set fra sidelinien så det ganske positivt ud, men så fik Sailsbury mere spilovertag og beholdt bolden i egne rækker, derfra foregik resten af de 35 minutter på Sailsbury præmisser. Kort sagt så var vi oppe mod et bedre hold, som var gode til at finde og udnytte de svage punkter på Speed holdet, mens Speed holdet ikke var i stand til at lukke af i forsvaret. Når vi endelig fik hænderne på bolden lå vores stand-off og 1. center for langt fremme, så de fik modstanderne i hovedet med det samme, og kunne ikke få bolden i spil.
2 halvleg blev i perioder bedre, faktisk var Speed 3 gange kun 1 meter fra Sailsbury’s mållinie uden dog at komme det sidste stykke. Omvendt så havde Sailsbury i deres 12’er en spiller med et godt overblik, han var arkitekten bag deres offensive spil og skabte konstant uro i Speed’s forsvar. Senere hørte vi at han var optaget på Bath RFC’s rugby academy, og er på vej til at blive professionel rugby spiller i Bath.
Det blev til et nederlag på 89-0, som afslørede at Speed havde svært ved at holde koncentrationen i 2*35 min, og at 15 mand’s rugby ikke er det vi spiller mest. Den taktiske forståelse for flanker og låser positionerne gav en del huller i forsvaret, og så var der nogle som gav lidt op undervejs, og så er det svært at spille rugby. Bedste spiller på Speed holdet var Finn, som især i forsvaret læste modstanderne godt og fik spoleret meget opspil. Jonas fortjener også at blive nævnt som en der kunne være sin indsats bekendt hele vejen igennem.
Mens Victor og Brian på bedstevis støttede holdet fra sidelinjen kom Peter og Claus i snak med de lokale tilskuere. Her kom spørgsmålet så første gang fra et par Sailbury tilskuere ”What’s the story about the odd couple?” Først så forstod vi ikke spørgsmålet, men senere så faldt 10 øren, nogen der kender Gnarls Bakley? Det var så første ledetråd.
Mens Sailsbury havde været hårde ved os på banen, så var de gode værter bagefter og sørgede for at de tomme maver blev fyldt op. Desværre så kom turledelsen i fokus på en ikke så heldig vis, vi havde forberedt 2 RK Speed klubskjolde til turen, som Jeppe skulle overrække til værtsklubberne, men … det viste sig at de ikke var kommet med, det var pinligt, meget pinligt for Peter og Claus!
Vi blev hængende i klubben og kunne vælge mellem at se 3 senior kampe, 1 hvor Sailsbury RFC spillede en 4 div kamp. En anden hvor Sailsbury’s 3 hold spillede mod North Dorset’s 3 hold. Sidst på eftermiddagen gik turen mod Gillingham, hvor vi midtvejs passerede Stonehenge, desværre uden mulighed for at stoppe tæt på. Victor tog turen i den anden minibus, så oplæringen i de ædle rugby sange kunne fortsætte.
Fortsættelse følger
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Side 28 ud af 63