Ungdomsafslutning for alle
Tirsdag d. 18. november er der ungdomsafslutning og alle er velkomne inklusiv familiemedlemmer og supportere.
Efter træning går vi til bords ca. kl.18:30 til et dejligt måltid mad. Pris: kr. 25,00- pr person. Det er også denne aften vi skal kåre årets spiller i alle rækker.
Der bliver hængt en tilmeldingsliste op på tavlen i klubhuset.
mvh.
Trænerteamet
Slutstillingen i Super 6 Ligaen Rugby 2014
Sidste turneringskamp på hjemmebane d. 8 november 2014
I strålende vejr skulle Speed møde sidste års mestre fra Aarhus. Inden da havde vi vundet de ni foregående kampe, og vi var danske mestre. Men holdet ville gøre rent bord og sende Aarhus hjem med et nederlag mere.
Rugbyklubben Speed 52 (12) - Aarhus Rugby Klub 7 (7)
Kampen startede noget nervøst for begge hold men Speed fik rystet nerverne af først og årets absolutte topscorer Joakim Calmar fik snoet sig fri af Aarhus-markeringerne og fik et forsøg og spark over til 7 - 0 føring. Spillet bølgede frem og tilbage og vores klyngehalf Victor Honou fik løbet sig igennem næsten en hel bane og scorede et forsøg 12 - 0 til Speed. Så kom Aarhus i gang og fik lidt styr på deres spil. De fik spillet sig igennem til en reducering med et forsøg og et spark over til 12 - 7 som også blev halvlegens resultat.
Efter pauseteen kom Speed frem på banen og viste at vi var de sande mestre. Med hurtigt og godt kombinationsspil scorede vi 6 forsøg á 5 point og 5 spark over af Joakim Calmar, og Aarhus var helt ude af kampen. Topscorer blev vanen tro Joakim Calmar med 28 point.
Næste opgave bliver ude imod Hamlet Helsingør i pokalturneringen på lørdag d. 15/11. Derefter er landsholdet til Sevens i Dubai hvor Speed har 3-4 mand med.
Suverænt DM-guld til Speed
Med en overbevisende sejr på 52-7 over Aarhus i sidste kamp sluttede Speed som suveræne danske mestre. Det er første gang siden 1977 at Speed vinder DM, så det må siges at være noget af en forløsning og en det ultimative bevis for at den store indsats for ungdomsrugby har båret frugt.
Speed sluttede med 47 point ud 50 mulige for de 10 kampe i Super6 og med en score på 410-52. Stort tillykke til alle spillere og trænere.
DM Guld vundet ved næstsidste turneringskamp ude mod Lindø
I den næstsidste turneringskamp ude imod Lindø var der selvfølgelig lidt nerver på da vi teoretisk godt kunne miste guldet hvis vi tabte, men sådan gik det heldigvis ikke.
Lindø R.S.C. 5 (5) - R.K.Speed 38 (7)
Holdet havde selv bragt ca. 30 tilskuere med til den spændende kamp på Fyn, hvor hjemmeholdet også havde stor opbakning fra ca. 200 tilskuere. Kampen blev i første halvleg lidt for spændende, Speed kom hurtigt foran ved et gennembrud af Gerard Hounou der scorede til 5 - 0 og vores sparker Joakim Calmar sendte sparket over til en 7 - 0 føring. efter en halv times spil reducerede Lindø til 5 - 7 som også blev halvlegens resultat.
Det gav Lindø et pift som de dog ikke kunne udnytte, og vi vandt 2. halvleg 31 - 0. Victor Hounou, Gerrard Hounou scorede hver 1 forsøg lig med 5 point. Den helt store målæder i år er og bliver Joakim Calmar. Han scorede 2 forsøg lig
med 10 point og 4 spark over lig med 8 point og et enkelt straffe lig med 3 point. Det blev en god hjemtur, selvom medaljerne først bliver uddelt d. 8. november på hjemmebanen i Travbaneparken.
Endelig blev vi danske mestre efter 11 Danske mesterskaber i 60'erne og 70'erne, lykkedes det i 2014. At vi så samtidig også blev Pokalmestre var en ekstra fjer i hatten.
Så nu må alle klubbens medlemmer møde frem og hylde de danske mestre R.K.Speeds Supertalenter.
Sidste kamp spilles hjemme mod Aarhus RK på lørdag 8/11 kl. 14.00.
Årets Nytårskur 9.januar 2015
Årets gæstetaler er Flemming Lisborg og årets mad tema er Australien.
Tilmeldingsliste kommer op i klubben. Der udsendes brev til alle der er Old Boys.
Kinsale Sevens by the Sea
Kinsale sevens spilles i 2015 fra 1. maj til 4. maj. Klubben sender 3 hold af sted til dette arrangement.
Med tilskuere bliver vi 80 personer. Det er tredje gang klubben er til dette stævne i 1995, 2011 og så 2015.
Unge-Gamle 2014
Lørdag d. 6 december spilles den årlige match og bagefter gule ærter.
Program:
Kl. 12.00 Dørene åbnes og der serveres gløgg. Holdene sættes
Kl. 14.00 Kampen starter.
Kl. 15.30 Vinderne kåres, og undskyldninger, samt dommeren kunne intet se.
Kl. 17.30 Maden er klar. Gule ærter samt kamsteg til dem der ikke kan lide gule ærter.
Kl. ?? Festen slutter.
Pris for maden er dKr. 50,00. Tilmelding på plakat i klubben
Turneringskamp i Slutspillet Super 6
Vi skulle på hjemmebane møde Aalborg R.K. d. 18. oktober. Det endte med en meget overbevisende sejr..
R.K.Speed 113 (47) - Aalborg R.K. 3 (3)
Skønt resultatet viste så stor forskel kæmpede Aalborg godt og gav os kamp til stregen.
Første halvleg gav scoringer til Victor Honou, Rasmus Hvass Larsen, Gerard Hounou, Esben Thorius,
og Kevin Veng, alle med et forsøg lig med 5 point hver, og Joakim Calmar 2 forsøg á 5 point samt 6 spark over
á 2 point.
I anden halvleg scorede Gerrard Hounou, Martin Ellegaard, Victor Hounou, Oliver Le Roux, Jonas
Johannes Mackeprang - hver et forsøg lig med 5 point - Joakim Calmar 1 forsøg og 9 spark over, og
til sidst Esben Thorius 3 forsøg lig med 15 point.
Grundet landskamp imod Slovenien i Odense Lørdag d. 25. oktober spilles næste runde
d. 1 november hvor Speed skal til Lindø. Sidste kamp er hjemme d. 8 November
imod Aarhus.
Nyhedsbrev
Efter at kommunikation af nyheder fra klubben er overgået til at ske via hjemmesiden, har nogle efterspurgt trykte nyheder, som det gamle Speedblad.
Fremover vil der med jævne mellemrum blive lavet et nyhedsbrev som vil indeholde de nyheder som er lagt på hjemmesiden i den seneste periode. Dette vil desuden blive udsendt per post til medlemmer som ønsker dette frem for at læse på hjemmesiden.
Side 40 ud af 63